Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

79 liggende Terrain og der forandre Temperatur- og Fugtigheds- forholdene. Men mere end ved disse rent lokale Forhold kan Kli- maet paa de nærliggende Marker blive ændret af Skoven. Naar i den varme Aarstid en tør Øst- eller Nordostvind passerer Skoven, optager den Vanddamp, og det desto mere, jo større Skoven er. Saadanne Vinde forlade da Skoven med større Nedbørsevne paa den modsatte Side og tilføre Egnene der fugtig Luft, som ved Vindstille om Natten kan foraarsage Dug og Taage. Skoven maa derfor, efter hvad der for Tiden vides derom, siges i den varme Aarstid at sætte sine Omgivelser i gunstigere Fugtigheds- og Nedbørsforhold og at kunne holde kolde og udtørrende Vinde borte, Virkninger, som i de varme og tørre Aar maa være af stor Værdi for Planterne. Disse Forhold ere imidlertid af meget kompliceret Natur og kun rationelt gjennemførte Maalinger kunne gjøre Sagen klar, hvad der antagelig nok vil ske, naar det Iagttagelses- materiale, der for Tiden indsamles, en Gang bliver helt be- arbejdet. Et paa mange Steder vigtigt, men tillige et vanske- ligt Spørgsmaal er Skovens Betydning for Kilderne. Her lader der sig ogsaa sige meget pro et contra; hvad der siver ned i de nedr$ Jordlag beroer ikke alene paa Nedbørens Størrelse, paa Fordampningens Størrelse og paa Planternes Vandforbrug, men ogsaa paa Jordbundens BekafTenhed, dens Porøsitet, Humusindhold o. s. v. Undersøgelserne ere i Øje- blikket for faa og specielle til, at man kan vide noget be- stemt om Sagen. Den bekjendte Forstmeteorolog Eb er may er, som ledede Arbejderne paa de forst-meteorologiske Stationer i Bayern, har i 1886 begyndt at anstille Forsøg over Bundfugtigheden i forskjellige Dybder og paa forskjellige Aarstider. 71. Jordtemperaturen. I Slutningen af Marts eller den første Del af April Maaned er Temperaturen omtrent