Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

78 at Markstationerne i Gjennemsnit fik mindre Regn end Skovstationerne. Undersøgelserne paa Lüneburgerheden have en særlig Interesse, da der fra 1877 er foretaget Beplant- ninger, og fra 1882 af er der anstill et meteorologiske Iagt- tagelser. I 1877 var der 12% Ager, Eng o. s. v., 85% Hede og 3% Skov, medens der i 1891 er 10% Ager, Eng o. s. v., 10% Hede, Vejanlæg o. s. v. og 80% Skov. Nedbøren paa Skovstationen er sammenlignet med Nedbøren paa 5 andre, ikke for fjernt liggende Stationer (Hamborg, Bremen o. s. v.) og det har vist sig, at naar man tager Middeltallet af disse 5 Stationers Nedbør, saa er Nedbøren paa Skovstationen voxet gradvis i Aarenes Løb fra at være 82% af dette Middeltal til at blive 104°/0; i 1882 var Regnmængden paa Skovstationen mindre end paa hver af de andre Stationer, men i 1891 overgaaes den kun af Hamborg. I Forbindelse hermed kan det nævnes, at det ogsaaved Forsøg under andre Himmelstrøg, f. Ex. paa Jawa og i In- dien, har vist sig, at Nedbøren er voxet med Skovtilplant- ningen og aftaget med Skovrydning. Naar mange Undersøgelser af denne Art have givet negative Resultater, ja endog fremtræde med det modsatte Resultat af, hvad der her er anført, saa kan dette maaske ofte ligge i, at man ikke har taget i Betragtning, at Ned- børen i det Hele taget er underkastet Svingninger, saaledes som det tidligere er omtalt (S. 39). 70. JXaar dernæst Spørgsmaalet bliver, hvor langt uden- for Skoven dennes Indflydelse rækker, saa er der for det første at mærke den Luftomsætning, der finder Sted imellem Skoven og dens nærmeste Omgivelser (S. 76). Og dernæst: ved Vindstille om Natten vil den fugtige Luft over Skoven let blive delvis fortættet og foraarsage enten Dagdannelse eller vise sig som Taage over Skoven; desuden kan der efter Sommerregn dannes et Taageslør over Skoven, og disse laager kunne af meget svag Vind føres ud over det nær-