Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

77 træerne fordampe meget mindre Vand end Løvtræerne, og altsaa er Luften over store Løvskove i den varme Aarstid damprigere end Luften over Naaleskove. Naar det nu regner over Skoven, saa ville Regndraaberne let voxe, naar de komme i Berøring med de damprige Luftlag over Skoven, men navnlig kan Skoven bidrage til en lokal Forøgelse af Nedbøren derved, at den fugtige Luft er nærmere ved at være mættet end den tørrere Luft over en vegetationsfri Jordbund. Stryger der nu i den varme Aarstid en fugtig, varm Sydvestvind hen over en stor Skov, saa bliver Luften endnu fugtigere, den nærmer sig Mætningspunktet, og der skal kun en ringe Afkjøling til, for at det skal komme til at regne. Tvinges nu Luften samtidig tilvejrs, altsaa ligger Skoven paa et Højdedrag, saa bevirker Udvidelsen let en saadan Afkjøling. Kommer der om Vinteren eller i Begyn- delsen af Foraaret en fagtig, varm Luftstrøm i Berøring med de kolde Stammer og Grene, giver dette Anledning til Ned- bør. — Men paa den anden Side vil den stærkere Ophed- ning paa Friland tilvejebringe stærke opadstigende Luft- strømme, og dette kunde forøge Nedbøren over saadanne Egne, men ogsaa give Anledning til Uvejr, dette navnlig paa varme Dage efter nogen Tids Regn. I Tredserne begyndte man ved Nancy at undersøge Nedbøren i Skoven i Forhold til den paa fri Mark, og snart fulgte man efter i Tydskland paa meteorologiske Skovstationer i Sachsen, Bayern (1868—81) og senere paa den efterhaanden tilplantede Lüneburgerhede. Forsøgene i Bayern have ikke givet noget positivt Svar paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Skov forøger Nedbøren, men utvivlsomt hidrører dette fra, at Frilandsstationerne ligge for nær ved Skoven, og de vare heller ikke etablerede med Nedbørsforholdene for Øje. Derimod have de franske For- søg, ved hvilke Stationerne havde en indbyrdes Beliggenhed, som var bedre egnet til at give Oplysning om Sagen, vist.