Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

76 den sidste Temperatur jo forholdsvis høj, og deraf følger, at den koldere fugtige Skovluft forneden flyder ud over det omliggende frie Terrain, og oppe i Trækronerne finder der en svagere Strømning Sted ind i Skoven; her afkjøles nu Luften ved at komme i Berøring med Bladene og synker, saa at vi i Skoven have en nedadstigende, i det Frie en opadstigende Luftstrøm. Om Natten er Skoven derimod noget varmere end det frie Land, og efter Solnedgang synes derfor den kolde, tættere Luft at trænge forneden fra den aabne Mark ind i Skoven og der at drive den varmere Luft tilvejrs og ud foroven, hvor Luften saa i nogen, ikke stor, Afstand fra Skoven synker ned igjen. Skoven tilfører paa denne Maade Omgivelserne lidt fugtigere Luft. 69. Nedbørsforhold. Regnmængden paa etSted er afhængig af mange Faktorer, af hvilke Tilstedeværelse af Skov kun kan være en underordnet. For at komme til Klar- hed over Skovenes mulige Indflydelse paa Regnmængden maa man i en længere Aarrække bestemme Nedbøren paa to Steder under samme Højdeforhold, samme Afstand fra Havet o. s. v., men hvoraf det ene er skovløst, det andet skovbevoxet. Paa det sidstnævnte Terrain skulde der op- stilles Regnmaalere baade i Lysningen af Skoven og uden- for denne for at bestemme, hvor langt ud eventuelle særlige Nedbørsforhold i Skoven influere paa Omgivelserne. Op- stiller man Regnmaalere i sluttede Bevoxninger, kommer der i det Hele henimod 3/4 af Aarets hele Regnmængde ned i Regnmaaleren; Resten fordamper fra Grene, Blade, løber ned af Stammen o. s. v.; navnlig kommer der af svag Regn kun lidet eller intet ned i Regnmaaleren. Ved theo- retiske Betragtninger kan man ikke klare den Slags Spørgs- maal. For den Anskuelse, at Skoven forøger Nedbøren, taler følgende: I Vegetationstiden vil den Fugtighed, der for- damper fra Bladene, bevirke, at Luftens absolute Fugtighed i og over Trækronerne er større end paa Friland; Naale-