Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

Hvad aabne Arealer i Skoven angaa, saa modificere de naturligvis i det Hele den Indflydelse, som Skovarealet har; saadanne Arealer have dog ikke samme Character som aaben Mark, fordi de ligge i Læ. Om Dagen er Tempera- turen derfor en Del højere end paa fri Mark, og paa den anden Side er Afkjølingen i klare Nætter ogsaa større, saa at den daglige Amplitude sikkert her er større end paa fri Mark. 67. Ved Undersøgelser over Luftens Fugtighed har man fundet, at alt andet lige er den absolute Fugtighed (Damp- trykket) omtrent ens i Skov og paa Mark, men den lavere Temperatur i Skoven bevirker, at Luftens Fugtighedsgrad er større i Skov, og Evnen til at give Nedbør voxer jo med Fugtighedsgraden. Dette finder navnlig Sted om Sommeren. De daglige Svingninger af Luftens Fugtighed i Skoven er langt ringere end i det Frie. Af den forskjellige Fugtighedstilstand følger nu, at For- dampningen fra Grunden i Skoven er langt ringere end i det Frie, omkring en Trediedel deraf. Fordampningen fra Skovbunden formindskes ydermere, naar den har et Mos- dække; et saadant bidrager altsaa til at holde paa Jord- bundens Fugtighed. Mosdække paa Friland bevirker, at Fordampningen fra Grunden er mindre end, hvad den er uden Dække. Den langsomme Fordampning i Skoven be- virker ogsaa, at Vinterfugtigheden i Jorden holder sig om Foraaret og Forsommeren, naar der indtræder varmt Vejr, meget længere i Skoven end paa Friland. I Vegetations- perioden opsuge Planterødderne en betydelig Mængde Fugtig- hed, men den største Del fordamper igjen fra Bladene. 68. Paa alle Aarstider er den daglige Middeltemperatur i Skovene højere (indtil 1 °) i Trækronerne end i nogle Fods Højde over Jordoverfladen, dog naar denne Middeltemperatur i Trækronerne ikke Temperaturen i det Frie i nogle Fods Højde. Paa Foraars- men navnlig paa Sommerdage er