Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

74 Ringen, bliver denne særlig lysende, og disse lyse Steder kaldes Bisole. Paa lignende Maade dannes der Bimaaner. En anden Art lyse Ringe, Hove, ses tæt inde omkring Maanen (ogsaa undertiden om Solen); de ere røde yderst, inderst violette og opstaa ved Lysets Bøjning i de smaa Vandkugler i lette Skyer, der trække forbi Maanen (eller Solen); det er det samme Fænomen, man ser om en Flamme, som betragtes igjennem et svagt bedugget Glas. X. Nogle særlige klimatologiske Forhold. 66. Den aarlige Middeltemperatur i Skove er mindre end paa fri Mark i Nærheden (indtil 1°), og i endnu højere Grad er Skovbundens aarlige Middeltemperatur mindre end Jordbundens paa fri Mark. Af Solstraalernes Varme bliver en Del anvendt til Fordampning fra Bladene, en Del til Produktionen af Træ; Jorden, som er beplantet med Skov, bestraales langt svagere end en vegetationsfri Jordbund; om Natten ville Trækronerne forringe Udstraalingen. Dagens Maximums-Temperatur er navnlig i Tiden Maj— September lavere i Skov end paa fri Mark, og omvendt ere Minimerne højere i Skoven, navnlig ud paa Eftersommeren, kun lidet om Foraaret. Om Sommeren er Maximets For- mindskelse omtrent dobbelt saa stor som Minimets For- højelse (f. Ex. henholdsvis 4° og 2°), men om Vinteren der- imod forhøjes Minimet mere, end Maximet sænkes. Det ses altsaa, at Skoven ændrer Klimaet paa den Maade, at den tilvejebringer en mindre daglig Varmesvingning, og denne Indflydelse viser sig hele Aaret rundt, men navnlig om Sommeren, mindst om Vinteren. Om Foraaret formindsker Løvskov ikke Lufttemperaturen saa meget som Naaleskov paa Grund af Løvskovens succes- sive Bladudvikling.