Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

end i hvert enkelt Tilfælde vil dømme om dens Op- træden og de Fordringer, der fra dens Side stilles, saa vil det ses, at paa et Tidspunkt, hvor Mestrenes Or- ganisation lige er bleven opløst, uden at en ny endnu er skabt, og hvor en Række indgribende Forandringer samtidig paa alle Punkter foregaaer, bidrager den Ud- vikling af Arbejderforholdene, som i Nutiden har fundet Sted, kun til yderligere at forøge de Vanskeligheder, hvorunder Arbejdsgiverne — Industridrivende og Haand- værkere — leve. De Paavirkninger, hvorunder dansk Haandværk og Industri have henlevet deres siden Næringsfrihedens Indførelse forløbne Livsafsnit, ere hermed ingenlunde alle nævnte. Men allerede det Anførte, skitseret som det er i store Træk, fordi en Indgaaen paa Enkeltheder vilde blive af for stor Vidtløftighed, vil forhaabentlig være nok til at give Forstaaelsen af de derved skabte Tilstande. Det er for største Delen af dem, som be- finde sig i Bevægelsen, en Opløsningens og Forvirringens Tid, hvori de ikke kunne finde sig tilrette. Mændene af den gamle Skole, Haandværksmestrene, ere her uheldigst stillede; de føle sig bundne ved Traditionens Magt, raade kun over smaa Midler og kunne i Reglen — hvis det forøvrigt lykkes dem — først gennem et Par Generationer arbejde sig op i Fabrikanternes Række. Den ny Tids Mænd, den stedse voxende Klasse af In- dustridrivende og Fabrikanter, ere noget bedre stillede, men heller ikke for dem er Tilstanden altid lys og sol- beskinnet. Fabrikanten lider paa sin Vis under de samme Forhold som Haandværkeren; hans Situation er i mange Tilfælde ingenlunde saa forskellig fra dennes,