Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

17 Dygtighed og det personlige Initiativ nu — mere end nogensinde — have deres Betydning saavel for Haand- værkeren som for den Industridrivende, og at det ved Hjælp af disse Egenskaber, ved Udvikling af Dygtig- heden, ved at tage Tidens Fordringer iagt og ved at benytte sig af de moderne Arbejdsmaader samt ende- lig ved fælles Organisation vil være muligt at bevare Standen. Dertil kræver den saa Støtte fra Statens Side, og ogsaa den for sit Vedkommende ønsker Talsmænd for Haandværkets og Industriens Sag — og ganske naturligt ønsker den helst disse af Standens egen Midte — i Rigs- dagen og i Byraadene. Til Støtte for denne Opfattelse pege dens Tilhæng- ere da først og fremmest paa, hvad der i de forløbne 30 Aar er udrettet af Industridrivende og Haandværkere i deres Stands Tjeneste. De kunne da begynde med at henvise til den voxende Følelse af Standens Betydning og Ønskeligheden af dens Bevarelse, i hvilken jo ogsaa den anden Bevægelse har taget sit Udgangspunkt. Men dernæst kunne de ogsaa pege paa positive Resultater. Der er først den hele Række af Haandværker- og In- dustriforeninger, som fra en beskeden Begyndelse ere voxede op til at blive saa talrige, at de næsten findes i enhver Købstad — undertiden er der endog et Par Stykker i en og samme By — og som nu oprettes ogsaa af Landsbyhaandværkere. For at lade Tallene tale kan det anføres, at da Fællesrepræsentationen blev stiftet i 1879, talte den 67 Foreninger med ca. 19,000 Medlemmer, medens den paa sit store Fællesmøde i Sommeren 1892 repræsenterede 126 Foreninger med ca. 30,000 Medlemmer. Dernæst kunne som Frugter af de forløbne Aars 9