Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

i6 færdigt, saavist som de fleste af de bestaaende For- eninger, tekniske Skoler osv. netop for en væsentlig Del skylde deres Tilblivelse og Bestaaen til det Arbejde og de Bidrag, der ere ydede af Mænd, som ikke selv høre til Haandværkerstanden, men ere dens Venner. Det vilde næppe være for meget sagt, at hvis man med ét Slag vilde udskyde alle dem, der udenfor Haand- værkerstanden den Dag idag arbejde for dennes Insti- tutioner, vilde mangfoldige af disse være tilintetgjorte. Den anden Form for den moderne Haandværker- bevægelse stiller ogsaa som oftest en tvungen Fagprøve paa sit Program, men den drager ikke de samme Kon- sekvenser heraf, som de Førstnævnte, den ser ikke deri det ene saliggørende Middel, og den søger tillige ad andre Veje og ved andre Midler at naa det Maal, der for den er det vigtigste: Haandværkerstandens Bevarelse og Opretholdelse. Ogsaa den erkender, at Maskiner og Kapital udøve et Tryk paa Haandværket, den indrømmer, at der paa mange Punkter er en Mod- sætning mellem Haandværket og den lille Industri paa den ene Side, den store Industri paa den anden — man ser, at den ogsaa har flere Kategorier end de, der blot bestaa af »de Smaa« og »de Store« — men den erklærer derfor ikke Fabrikanter og Industridrivende for Haandværkernes Dødsfjender og mener tværtimod, at de i mange Tilfælde have fælles Interesser. En af disse er Toldspørgsmaalet, en anden er Arbejderforholdene. Den vil ikke tro paa, at det skal gaa som Socialisterne profetere, at »det lille Haandværk« er dødsdømt, og at de smaa Mestre derfor slet ikke have andet at gøre end at slutte sig til Arbejderne og dele Skæbne og Organisation med disse. Den hævder, at den personlige