Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

15 Haandværks Omraade, til »Storindustridrivende«, hvis Interesser ere »de smaa Haandværkeres« absolut mod- satte. Saa gælder det om for den faglærte Haand- værker at hævde sig og sin Stand, at kæmpe for dens Bevarelse og at tage Ordet i de mange Tilfælde, hvor dens Interesser krænkes eller tilsidesættes. Den i og for sig naturlige Tanke, at ogsaa Haand værker ne bør have deres Talsmænd i Rigsdagen og i Byraadene, bringes nu frem ved enhver mulig og umulig Lejlighed; ved ethvert Rigsdagsvalg eller ethvert Byraadsvalg, i Tide og i Utide opstilles der «Haandværkerkandidater«; der oprettes en selvstændig »Vælgerforening for Haand- værkere og Industridrivende«, og da Politiken jo i de fleste Tilfælde søger at gøre sin Indflydelse gældende ved ethvert Valg, er det naturligt, at et eller andet politisk Parti forsøger en Alliance med Haandværkerne for ogsaa at vinde deres Stemmer. Men denne Bevægelse bliver ikke staaende herved. Den uddrager endnu en Konsekvens af sin Grundbe- tragtning, den, at de faglærte Haandværkeres Interesser kun kunne varetages af dem selv. Dette Princip skal gennemføres paa alle Omraader. Det er ikke blot i Rigsdag og i Byraad, at Haandværkernes Sag kun kan føres frem af Haandværkere; det samme gælder i For- eningerne og i alle de Institutioner, der ere knyttede til Haandværket. Der bør kun sidde Haandværkere i Be- styrelserne for Haandværker- og Industriforeningerne; de tekniske Skoler bør kun ledes af Haandværkere; de Kommissioner, for hvilke de frivillige Svendeprøver skulle aflægges, bør kun bestaa af faglærte Haand- værkere osv. Og som alle doktrinært gennemførte Principer bliver da ogsaa dette i højeste Grad uret-