Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

14 gaa ind paa Fordringen om tvungne Fagprøver, maa Tiden først vise, hvorvidt de i Længden ville hævde dette Standpunkt. Forskellen mellem de Maader, hvor- paa Haandværket er blevet paavirket, viser sig, som alt berørt, ikke nær saa meget i de Fordringer, der stilles, som i det forskellige Udgangspunkt. Først efterhaanden som Tiden medfører en skarpere Adskil- lelse mellem de to forskellige Opfattelser, vil det vise sig, om ikke ogsaa Fordringerne ville blive forskellige. Fra Hævdelsen af den faglærte Haandværkers Sær- stilling og Særrettigheder lader sig nu udlede forskellige Krav, der endog kunne blive meget vidtgaaende. En hidtil af meget underordnede Kræfter ledet Agitation har da ogsaa prøvet paa at opstille saadanne, og det er en ganske interessant Bevægelse, der vel fortjener Agtpaagivenhed, som herved er frembragt. Den faglærte Haandværker opstilles da først og fremmest som Modsætning til de af Konkurrenterne, der ikke ere faglærte. Det er Maskinerne og Kapitalen, der have trængt Haandværket som saadant tilbage, og de, der arbejde med disse, ere derfor Haandværkets Fjender. Det Modsætningsforhold, som derved tilvejebringes mel- lem Haandværkerne paa den ene Side, Fabrikanter og Industridrivende paa den anden, fører til, at disse pro- klameres som Haandværkernes naturlige Fjender, som deres Ødelæggere, og deres virksomste Midler hertil ere »Stordriften« og »Storkapitalen«. Denne Sidste er navn- lig Haandværkets svorne Fjende, mod hvilken der alle- rede er prædiket adskillige Korstog — hidtil dog uden nævneværdigt Resultat. Derfra gaar man da videre til at gøre overhovedet alle dem, som ikke ere faglærte Haandværkere, og som ikke holde sig indenfor det lille