Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

13 saa er der kun ét Hjælpemiddel — at begrænse den. Der forlanges ikke, at den gamle Tingenes Tilstand skal genindføres. Det indrømmes, at de gamle Lavs- tilstande vBre uholdbare, og at de burde reformeres. Men samtidig fastholdes, at man er gaaet for vidt, og at der derfor maa foretages en passende Indskrænkning i Næringsfriheden. Og den Hovedfordring, der i saa Henseende opstilles, gaar da ud paa Genindførelsen af en tvungen Fagprøve, hvad enten denne nu ønskes som en Svendeprøve eller en Mesterprøve eller begge Dele eller ogsaa, hvad der synes at være mest Stem- ning for: en Duelighedsprøve, af hvilken Retten til at antage og oplære Lærlinge bliver gjort afhængig. Ud- øvelsen af Haandværk og hvad dermed staar i For- bindelse skal ikke længer være overladt til den Første, den Bedste, der har Lyst dertil. Den skal indskrænkes til dem, der have lært deres Fag og have aflagt til- fredsstillende Vidnesbyrd herom. Som man kun kan blive Embedsmand, Læge eller Officer efter en forud aflagt Prøve, ved hvilken man godtgør sin Dygtighed, saaledes skal man ogsaa kun kunne blive Haandværker efter at have bevist, at man har lært og forstaar sit Fag. Det er dette Forlangende om Indførelse af tvungne Fagprøver, som er det væsentlige Udtryk for de For- dringer, der fra denne Side opstilles. Men det skal dog tilføjes, at denne Fordring ogsaa har fundet Tilslutning hos mange Haandværkere, der ellers ikke staa paa samme Udgangspunkt, og som navnlig ikke ville gaa med til de yderlige Konsekvenser, hvortil man fra dette er kommet. For disses Vedkommende saavel som for de Industridrivendes, der ogsaa have ment at kunne