Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

 12 have gennemgaaet en Lære, besøgt en teknisk Skole, aflagt en Prøve og maaske endog modtaget en Beløn- ning for denne, skulle være udsatte for, at der ved Siden af dem opstaar en Konkurrent, der maaske ikke har en eneste af disse Betingelser. Øvrigheden stiller sig ens overfor dem Begge, idet den giver dem Begge det samme Borgerskab. Køberne gaa ind ad Dørene hos dem Begge uden at spørge om, hvem der er Fag- manden og hvem ikke. Og hvad der maaske harmer allermest, det er, at Fagmanden ser, at den Anden sælger netop saadanne Varer, som han som Fagmand finder det under sin Værdighed at levere. Den samme Ligegyldighed fra Forbrugernes Side overfor dette Spørgs- maal gentager sig under andre Former. Den kan komme frem ved en Licitation, hvor Fagmanden maa konkurrere med en Ikke-Fagmand og maaske bukke under for dennes billigere Tilbud og det ringere Ar- bejde, han præsterer. Der er da Haandværkere, som tage Forholdene, som de ere, og slaa ind paa de samme Veje som deres Konkurrenter uden at lade deres faglige Samvittighed betynge heraf. Men der er Andre, som ikke kunne eller ville gøre dette. Hvad er da naturligere, end at de i deres Harme støtte sig til det, som de have forud for Konkurrenterne, og at de med en vis Selvfølelse hævde deres faglige Uddannelses Betydning. »Den faglærte Haandværker« bliver det Mærke, under hvilket denne Gruppe samler sig; med det træder den i Modsætning til Konkurrenterne; i Kraft af det fordrer den Hensyntagen og Beskyttelse. Hvori nu denne Beskyttelse skal bestaa, ligger lige fra Haanden. Naar det er Næringsfriheden, som er Skyld i Haandværkets og Haandværkernes Tilbagegang,