Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

 24 Svendenes Fordringer, som præger hele denne Del af Arbejderbevægelsen. Den forløbne Aarrække har ogsaa i saa Henseende bragt Forandringer i Opfattelsen, som først og fremmest ytre sig i en vaagnende Erkendelse af, at der ligeover- for Arbejdernes Organisationer bør bestaa Mesterorgani- sationer, for at de to Parter kunne forhandle, dømme, føre Krig og slutte Fred. Naar der tales om den vaagnende Erkendelse heraf, vilde det dog være urigtigt at lægge Skjul paa, at denne endnu langt fra er trængt dybt ned eller ialtfald hos den store Mængde af Mestre er bleven omsat fra Erkendelse til Handling. Der kunde anføres mere end et Exempel paa, hvor ringe Tilslut- ning udsendte Opfordringer til at indtræde i de ny- dannede Organisationer have fundet, og hvor betydeligt et agitatorisk Arbejde der har været nødvendigt for blot nogenlunde at skaffe dem Fremgang. Men paa den anden Side ere alle de ledende Mænd overbeviste om, at der skal gaas frem ad denne Vej, og der gøres et ikke ubetydeligt Arbejde for at gennemføre denne Sag. Det er værd at lægge Mærke til, at det særlig i denne Henseende er Provinserne, som ere gaaede i Spidsen. Oprettelsen af den første Centralforening: »Nørrejydsk Bagerforening« skete i Randers i 1874, og det er atter i Provinserne fornemmelig Jylland, som har taget stærkest Del i Bevægelsen. Centralforening- erne, den nye Organisation, satte sig til Opgave at være Fællesforeninger af alle Udøvere af samme Fag og ordnede da i Reglen disse efter Landsdelene, saaledes at de dannede en Afdeling for København — her hyppigst Lavet — en for Østifterne og en for Jylland, og disse tre skulde da atter slutte sig sammen i en Fællesfor-