Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

 25 ening for hele Landet. Vejen, der gaas, kan være noget forskellig; undertiden er det de provinsielle Foreninger, der dannes først; i andre Tilfælde har man gjort Be- gyndelsen med Fællesforeningen for hele Landet og har derefter søgt at faa de provinsielle Foreninger tilveje- bragte. Der existerer for Øjeblikket henved 25 af disse Fagsammenslutninger, der i Reglen kalde sig Central- foreninger. Det bør imidlertid ikke overses, at den væsentligste Del af dem ikke ere oprettede med det som Hovedopgave at være Arbejdsgiverforeninger, der kunne danne en Modvægt mod de tilsvarende Arbejderorgani- sationer. Udgangspunktet for deres Oprettelse kan i Reg- len findes i Landbrugets Organisationer. Der henvises som oftest til disse for at gøre det indlysende, hvilken Frem- gang der kan naas ved Organisation, og i Overensstem- melse hermed er det som Regel Varetagelsen af Standens faglige Interesser, der betones som Centralforeningernes Hovedformaal, De skulle forsvare og paatale Indgreb i Standsmedlemmernes faglige Interesser, værne om dem ved Fagblade og Fagmærker, drøfte Spørgsniaal om Fæl- lesindkøb og Fællessalg, virke for Oprettelsen af Fagskoler o. Lign. Derfor betegne de sig ogsaa særlig som Fag- sammenslutninger, og dette Ord tages her i dets videste Betydning. Om et Medlem er faglært eller ikke, om han er Haandværker, Fabrikant eller Industridrivende, spørges der i dem ikke om. Det er vel værd at lægge Mærke til, at man i disse Nydannelser, hvor det gælder om at skabe en Fællesorganisation, ser bort fra For- dringen om den specielle faglige Uddannelse og hvad dermed staar i Forbindelse. Der findes imidlertid i de fleste af disse Foreningers