Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

2Ö Love ogsaa en Bestemmelse om, at de skulle kunne optræde i Tilfælde af Arbejdsnedlæggelser el. Lign., og det er ialtfald klart, at naar der for Alvor opstaar en Arbejderbevægelse i et Fag, saa vil det blive denne, som først og fremmest kommer til at beskæftige Central- foreningen, og som vil give den dens Karakter. Det skal heller ikke lades uomtalt, at enkelte af disse For- eninger som den i 1890 oprettede Centralforening af Murer- og Tømrermestre i Østifterne, der har sit Sæde i Næstved, og den i November 1891 i Aarhus opiettede Forening af Arbejdsgivere i Jernindustrien for hele Landet med Undtagelse af København, der har sit For- billede i den i Januar 1885 oprettede Forening af Fa- brikanter i Jernindustrien i København, først og frem- mest hævde sig som Foreninger af Arbejdsgivere, der skulle staa som disses Repræsentanter overfor Arbejd- ernes Organisationer. Men endelig ere disse Organisationsbestræbelser i de sidste Par Aar førte i en Retning, der først og frem- mest skal tilvejebringe Mestersammenslutninger. Denne Udvikling har sit Hovedsæde i København, og det er de der bestaaende Lav, den opererer med. Det Op- sving, der i saa Henseende er paabegyndt, kan væsent- lig henføres til et Par af de seneste store Striker i Hovedstaden: Murerstriken i 1890 og Snedkerstriken i 1891, der have bragt de paagældende Lav til at søge at befæste sig for Alvor for derved enten at kunne fore- bygge fremtidige Krige eller for, hvis saadanne bryde ud, at kunne føre Kampen med fornødent Eftertryk. De to væsentligste Midler hertil ere Penge og Mandskab. Murer- lavet har nu i sin Strikekasse samlet en meget betyde- lig Kapital; Snedkerlavet har ved en ihærdig Agitation