Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1893

Forlag: Industri Foreningen

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 30

UDK: 338(489) Bau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 38 Forrige Næste
28 har dette Apparat været ubenyttet. Det blev ført i Ilden, dengang Næringslovkampen stod paa, men er først nu igen kaldet for Alvor frem til Virksomhed. Fra det vil der rimeligvis i en nær Fremtid komme til at foreligge Forslag om en omfattende Organisation for hvert enkelt Fag. Der er allerede indenfor adskillige af disse gjort betydelige Forarbejder, men desuagtet er det ikke sik- kert, at Tiden endnu er kommen til Sagens fuldstændige Gennemførelse, og man er som Følge heraf endnu langt borte fra den Fællesforening af Arbejdsgivere, som skulde være Kransen paa Bygningen. Det er nu ikke Landbruget, hos hvilket man henter sine Forbilleder, men derimod de tyske Mesterorganisationer. Og det er ikke sandsynligt, af denne Sag efter engang at være ført frem vil blive opgiven, selv om man foreløbig af Mangel paa Forstaaelse af dens Betydning hos den store Mængde vil blive nødt til at udsætte dens Gen- nemførelse. Mesterorganisationer, Fagsammenslutninger af Arbejdsgivere eller hvad Navn man nu vil give dem, ere en af de Opgaver, hvis Genemførelse med Nød- vendighed kræves, og denne Nødvendighed skal nok vide at gøre sig gældende, tidligere eller senere. Der er i det Foregaaende væsentlig talt om Haand- værket og om, hvorledes Forholdene for dets Vedkom- mende have udviklet sig. Selv om man nu staar paa det Standpunkt, at dette intet bør have med Industrien at gøre, vil det dog ses, at flere af de Forhold, som have bidraget til at fremkalde Uro og Opløsning inden- for Haandværket, ogsaa existere for Industrien, og at heller ikke denne fører nogen synderlig rolig eller be- bygget Tilværelse. Den har sit Arbejderspørgsmaal og sit Toldspørgsmaal. I dette Sidste har den senere Tid