Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

29 bragt en Bevægelse, der først og fremmest tager Sigte paa Industrien. Den Agrarbevægelse, som »Toldreform- foreningen« i Slutningen af forrige Aar har forsøgt at starte, angriber Industrien paa to Punkter; den beskylder den for at fordyre Forbrugsgenstandene til Fordel for den forholdsvis lille Klasse i Befolkningen, der bestaar af dens Udøvere, medens hele den øvrige Del af Landets Indvaanere, af hvilke Landbrugets Medlemmer udgøre et overvejende Antal, maa betale Tributen, og den anklager endvidere Industrien for at berøve Land- bruget dets Arbejdskraft. Allerede i de to her nævnte Forhold ligger der, som man vil se, Momenter nok til at gøre ogsaa Industriens Fremtidsudsigter uklare og urolige. Og de Beskyldninger, som af disse Grunde kunne opstaa hos Industriens Dyrkere, formindskes ikke ved Betragtningen af deres Forhold til Haandværket; Det Modsætningsforhold, der allerede nu af Mange er- klæres for at være til Stede, kan for Alvor træde frem og blive exploiteret, naar engang Afgørelsen af Spørgs- maalet om Haandværkets Stilling til Næringsfriheden foreligger. Det vil ikke blive Næringslovkommissionens Betænkning, hvoraf dette vil komme til at afhænge; den afgør endnu ikke Spørgsmaalet. Og selv om den nævnte Kommissions Flertal skulde vise sig at være stemt for Indførelsen af en tvungen Dueligheds- prøve, vil dette ikke hjælpe. Kampen tager først for Alvor sin Begyndelse, naar Spørgsmaalet kommer til at foreligge for Lovgivningsmagten og skal afgøres der. Da ville sandsynligvis ogsaa de politiske Partier — saaledes som vi se det i Tyskland — prøve paa at benytte denne Sag som et Agitationsmiddel, og det er da vanskeligt at forudsige, hvor stort et Svælg der