Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

2 voxende Række faglige Organer. Industriens og Haand- værkets Dyrkere, der tidligere kun i ringe Grad traadte offentlig frem, tage nu stedse hyppigere Ordet baade mundtlig og skriftlig for at drøfte deres Anliggender og fremsætte deres Meninger og Besværinger. En Række Love, væsentlig vedrørende Haandværkets og Industriens Forhold, have i de senere Aar set Lyset eller ere under Forberedelse, og endelig yder Staten et stedse voxende Tilskud til deres Fremme. Der er for en væsentlig Del paa Foranledning af disse to Nærings- klassers Dyrkere nedsat en Næringslovkommission, hvis Opgave hovedsagelig bestaar i at ordne deres fremtidige Forhold. Der er stadig Tale om Industriens og Haand- værkets Organisation, og det hyppig nævnte »Haand- værkerspørgsmaal« — Ordet taget i udvidet Forstand — samler i ét Udtryk de Anliggender, Ønsker og For- haabninger, der ligge hele den Stand, som er knyttet til Haandværket og Industrien, paa Hjærte. Man behøver ikke at gaa langt tilbage for at mindes en Tid, hvor alt Dette endnu ikke existerede. Det skønnes bedst, naar man ser tilbage til den Tid, da Næringsloven og Toldloven blev til. Den i. Januar 1892 var der forløbet 30 Aar, siden Næringsloven traadte i Kraft; den 4. Juli iaar er der hengaaet 30 Aar, siden den nu gældende Toldlov blev til. Det er de to største og vigtigste Lovarbejder for Industri og Haandværk, der i en Menneskealder have set Lyset her i Landet, men skønt Utilfredsheden med dem strækker sig langt tilbage, staa de endnu ved fuld Kraft. Hvor stærkt Sindene end sattes i Bevægelse ved de Kampe, der gik forud for Næringslovens Udstedelse, og hvor ivrige Debatter end tidligere Toldkampe mellem