Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

3 de da bestaaende Repræsentanter for de modsatte An- skuelser: »Foreningen af 1862 til den indenlandske Indu- stris Fremme« og »Frihandelsforeningen«, fremkaldte, tabte Virkningerne heraf sig forholdsvis hurtigt. Da Næringsloven var underskreven, døde den Bevægelse, som dens Fremkomst havde givet Anledning til, tem- melig hurtig hen. Slaget var tabt, og de Overvundne nedlagde Vaabnene. Siden da har Spørgsmaalet om Næringsfriheden ikke for Alvor været fremdraget, før vi naa op til Nutiden. Derimod har der unægtelig oftere været Liv i Toldspørgsmaalet, og det har ogsaa vist sig i Stand til hver Gang det kom frem — soin f. Ex. paa de bevægede Generalforsamlinger i Industriforeningen i København i Treserne og paa Industrimødet i Køben- havn i 1872 — at tænde Gnister, som kunde faa Ra- ketter til at knalde af og Bomber til at springe, men Gnisterne slukkedes snart igen, og Røgen drev hurtigt bort. Man maa nær op til Nutiden, før man genfinder Bevægelser i Anledning af disse Spørgsmaal, som ikke ere tilfældige eller vilkaarligt fremkaldte, men som hid- røre fra, at nu en hel stor Samfundsklasse fremsætter Krav, som den forlanger fyldestgjorte paa en for den tilfredsstillende Maade. Det er da tydeligt, at der i den forløbne Aarrække er foregaaet en Udvikling, under hvil- ken Industri og Haandværk ikke blot ere voxede op til at blive Faktorer af Betydning i vort Samfund, men ogsaa have faaet deres særegne Krav, som de mere eller mindre klart og bevidst søge at formulere. Det skal være de følgende Linjers Opgave at forsøge paa at vise, hvori denne Udvikling bestaar, og hvilke Maal den har sat sig. Maaske lader der sig ogsaa uddrage nogle Resultater deraf for Fremtiden. 1*