Nutidsbevægelsen i dansk Haandværk og Industri

Man ved, hvorledes Forholdene vare her i Landet, den Gang Næringsfriheden blev indført. Det er sagt ofte nok, at man begik en stor Fejl ved at springe fra de gamle, hævdvundne Lavstilstande ud i den mest ubundne Frihed — og det er selvfølgelig rigtigt. Et andet Spørgsmaal er, om Forandringen hos os — under de givne Forhold — kunde være foregaaet paa anden Maade. Man havde jo gjort noget ganske tilsvarende i politisk Hensende, og det var det samme Parti, som havde Styrelsen i I848, der ogsaa gennemførte Nærings- friheden. Man kunde maaske endog føre denne Lighed ud i Detaillerne; det synes utvivlsomt, at Frederik den Syvendes Underskrift paa Næringsloven af 29. December 1857 erhvervedes ved et Coup de main. Endda var man hensynsfuld nok til ved Indførelsen af Nærings- friheden at indsætte en Overgangsperiode paa fem Aar, uden at denne dog blev benyttet. Altsaa stod man uforberedt til at tage mod Fri- heden og Alt, hvad den førte med sig, da den iste Ja- nuar 1862 oprandt. Det er rimeligt, at de gamle Lavs- mestre ventede paa denne Dag at se Jorden aabne sig, medens omvendt de forholdsvis faa Industridrivende, der havde været Genstand for saa mange Chikaner fra Lavenes Side, maaske ventede at se Himlene aabne sig. Ingen af Delene skete selvfølgelig, men varede det end rundelig Tid, før den indtraadte Forandring mærkedes, saa føltes den til Gengæld saa meget desto grundigere, efterhaanden som Tiden skred frem; thi den var i Virkeligheden af en meget dybtgaaende Natur. Dette hænger sammen med det Tidspunkt, paa hvilket Forandringen kom til at foregaa hos os. Det var ved Aarhundredets Midte. Men det er netop i den