Danske Provinselektricitetsværker
under Verdenskrigen 1914-18

REGLER FOR INDSKRÆNKNING I LEVERING AF ELEKTRICITET. LANDDISTRIKTERNE. Al Levering af Elektricitet til Belysning indstilles, idet Ledningsnettet afbrydes inden Kl. 5 Em. og ikke maa tilsluttes før Kl. 7 Fm. Hvis der blandt Forbrugere findes en Institution, som nødvendigvis skal have Elek- tricitet til Belysning, maa Sagen straks forelægges Nævnet. Hvis Tilladelse gives (i hvilket Tilfælde Lednings- nettet altsaa ikke kan afbrydes), maa Værket føre Kontrol med, at kun den paagældende Institution anvender elektrisk Lys. Der maa ikke anvendes elektrisk Drivkraft til Formaling og Knusning af Korn og Foderstoffer, idet alt saadant Arbejde nu maa henvises til Vind- eller Vandmøller. (Det bemærkes, at Møller, der anvender Petroleums- motorer som Hjælpekraft, ikke maa bruge denne, medmindre Møllen ikke kan overkomme Formalingen med Vind- eller Vandkraft alene.) Der maa ej heller anvendes elektrisk Drivkraft til Hakkclsemaskiner eller andre Maskiner, som kan indrettes til at trække ved Haandkraft. Derimod kan elektrisk Drivkraft vedblivende anvendes til Vandpumpning samt til Tærskning; til sidstnævnte Brug dog med nedenstaaende Undtagelser. Hvor Hestegange findes, skal disse benyttes til Tærskning. Samtlige Damptærskeværker paa Egnen tages snarest i Brug og skal benyttes overalt, hvor Forholdene tillader det. Til Haandværks- og Fabriksdrift maa kun leveres Halvdelen af det normale Forbrug af Motor-Elektricitet, medmindre Nævnet hertil har givet sit Samtykke. Hvis Nævnet har afgjort, at en eller anden Virksomhed skal forsynes med Motor-Elektricitet i et vist Omfang, er Værket forpligtet til at rette sig efter saadan Afgørelse. Hos alle større Kraftforbrugere skal Aflæsning af Maaler finde Sted og herefter gentages hver Uge. Det er Værkets Pligt at kontrollere, at Kunderne efterkomme de ovenfor fastsatte Regler. Skulde en For- bruger ikke følge de her angivne Regler, er det Værkets uafviselige Pligt straks at afbryde al Levering af Elek- tricitet til den paagældende. Det er overdraget Fabriksinspektørerne at konstatere, om de her fastsatte Betingelser overholdes, og Værket har Pligt til at meddele Fabriksinspektøren alle Oplysninger, som er nødvendige for en saadan Kontrol. Sker dette ikke, vil Levering af Brændselsolie til det paagældende Værk straks blive standset. Brændselsolienævnet, den 26. Februar 1917. O. ENGHOLM. JAK. KR. LINDBERG. Det blev imidlertid ikke ved disse Reglementer; hver Maaned bragte omtrent sit; det gik endog saa vidt, at Værkerne maatte indsende fuldstændige Forbruger-Lister og Nævnet bestemte derefter, hvormeget hver enkelt Forbruger maatte faa leveret. Det siger sig selv, at en saa direkte Indblanding i Værkernes Administration ikke kunde gaa fredeligt af, og Forholdet mellem de to Parter — Elektricitetsværkerne og Brændselsolienævnet var derfor langt fra det bedste. En væsentlig Grund dertil var ogsaa den, at den overordentlige Kommission ved Udnævnelse af Nævnet ikke i dette havde givet Plads for en Repræsentant for alle de Virksomheder, man nu skulde dirigere og hvis økonomiske Velfærd man kom til at øve Indflydelse paa, hvorfor Nævnets Medlemmer ganske var uden Forbindelse med dem. Alle de Stridigheder og al den Harme, der opstod af dette Forhold, kunde have været undgaaet, om Brændselsolienævnet havde virket paa samme Maade, som de to offentlige Kulkontorcr; disse nøjedes med at være behjælpelig med Import og derefter fordele de importerede Beholdninger; iøvrigt overlod de selv til Forbrugerne at benytte de uddelte Rationer efter bedste Skøn. Prisen paa Brændselsolie, der umiddelbart før Krigen var 70—80 Kr. pr. Ton, steg jævnt til 3—500 Kr. pr. Ton. For Tran, der en Tid blev udbudt som Erstatning for Solarolie, forlangtes 2500 3000 Kr. pr. Ton. Vinteren 1917 blev for Dieselværkerne den trangeste Periode, idet Tilførslerne nu var saa smaa, at de praktisk talt var uden Betydning. I Forstaaelse af, at det vilde gaa galt, havde man derfor i saa vid Udstrækning som muligt søgt efter andre Udveje for at opretholde Forsyningen, dels ved at faa Hjælp fra Fabrikker, der paa Grund af Krigen laa med overflødig Maskinkraft, dels ved at anvende andre Brændstoffer i Dieselmotorerne; endvidere ved at ændre disse til Sugegasmotorer og endelig ved at VII