Danske Provinselektricitetsværker
under Verdenskrigen 1914-18
Forfatter: O. Westergaard
År: 1918
Forlag: J.M. Elmenhoff & Søns Bogtrykkeri
Sted: Randers
Sider: 110
UDK: TB Gl. 621.30:31 Wes
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
installere andre Maskiner — væsentligst brugte Dampanlæg. I de efterfølgende Beretninger fra 56 Provins-
Elektricitetsværker er der gjort udførligt Rede for disses Dispositioner; en Sammenstilling af Beretningerne
giver følgende Resultater:
9 Stk. Dieselmotorer er ændret til Tjæredrift og kan yde 2550 HK.
4 - — - — - Lysgasmaskiner og kan yde 875 —
41 - — - — - Sugegasmaskiner og kan yde 8650 —
1 fremmed Kraft er der tilført Elektricitetsværkerne:
Fra 11 Dampanlæg er der ydet ialt 1765 HK.
- 3 Vandturbiner - - - - 250 —
- 6 Omformere - - - - 1045 —
(Omformerne drives fra Nordsjællands og fra Odense Elektricitetsværker.)
Selvfølgelig har alle disse midlertidige Foranstaltninger kostet Elektricitetsværkerne store Summer;
de her nævnte Værker har ialt ofret ca. 3.400.000 Kr., Beløb, som næsten alle maa tilskrives Krigs-
Situationen, men som det derfor ogsaa ligger Værkerne stærkt paa Sinde at faa afskrevet i Løbet af
ganske faa Aar; nogle afskriver dem paa 1 Aar, andre paa 3 Aar.
Som det af Opgørelsen og de efterfølgende Beretninger vil ses, var det bortset fra et enkelt Til-
fælde kun smaat bevendt med Hjælpen fra Fabrikkerne, idet disse næsten overalt var fuldt optaget.
Den første Tanke gjaldt da ogsaa at redde sig ved at anvende andre Brændstoffer end Petroleum
og Solarolie. Valget var imidlertid ikke stort; det eneste, der kunde fremskaffes i større Mængder, var
Kultjære fra Gasværkerne. Man havde før Krigen i Tyskland forsøgt en Del dermed, og Resultaterne var
taalelige med Tjære fra lodrette Retorter, idet denne kun indeholdt en ringe Procentdel (1—4) frit Kul-
stof, saaledes at alt i Dieselmotoreren indført Brændsel kunde forbrændes. Vore hjemlige Provins-Gas-
værker har imidlertid udelukkende vandrette eller skraatstillede Retorter, og den Tjære, der udvindes
herfra, kan — navnlig naar der tilsættes Træ som Afgasningsmateriale — indeholde helt op til 25 pCt.
frit Kulstof. Denne store Mængde frit Kulstof kan ikke forbrænde i Motorerne og afsætter sig som Koks
og Slagger i Cylindre og paa Ventiler.
Nogle faa Værker har brugt Tjære med Solarolie som Tændolie og ogsaa gennemført denne Drift;
men det har selvfølgelig medført en Mængde Rengørings- og Vedligeholdelsesarbejder. Den over-
ordentlige Kommission fastsatte Maksimalpris paa Kultjære — 80 Kr. pr. Td. å 200 Kg; - det samlede
Forbrug af Tjære og Tændolie andrager ca. 0,5 Kg. pr. prod. K. W. T„ saaledes at Produktionsprisen er
blevet ca. 20 Øre pr. K. W. T.
I Sommeren 1918 kom Importen af finsk Trætjære i Gang, og dette Produkt er blevet anvendt
ved enkelte Værker; det er et særdeles brugbart Brændstof, der ved Opvarmning til 35 ° C. og ved An-
vendelse af ca. 5 pCt. Tændolie forbrænder fuldstændigt i Motorerne. Den er imidlertid overordentlig
kostbar — ca. 130 Kr. pr. 125 Liter. Forbruget er som med Kultjære, saaledes at Produktionsprisen bliver
omkring 50 Øre pr. K. W. T. Det er derfor kun blevet anvendt til at tage Topbelastninger om Vinteren.
Langt de fleste Værker har truffet deres Dispositioner paa længere Sigt, omforandret Maskinerne
til Sugegasmotorer og bygget Gasværker, beregnet til Fyring med Tørv.
Sugegasværker var velkendt herhjemme før Krigen; men de anvendtes kun for Fyring med Kul
eller Koks. De første Forsøg med Tørvefyring faldt ikke heldigt ud, idet den store Mængde Tjære, som
Tørvene indeholdt, gik med ind i Maskinerne og forstoppede baade Rør og Ventiler, ligesom Cylindrene
fyldtes med Tjære. Ret hurtigt kom man dog over denne Ulempe, idet det lykkedes at konstruere en
centrifugerende Tjæreudskiller, der saa godt som fuldstændigt befriede Gassen for Tjære.
Driften med Sugegas maa derefter siges at være fuldt paalidelig. Maskinen forurenes ikke og
arbejder næsten lige saa roligt og sikkert som før med Solarolie. Dens Ydeevne er dog formindsket med
20 25 pCt.
Tørveforbruget varierer meget efter Tørvenes Kvalitet og Fugtighedsgrad. De bedste Resultater har
været ca. 1,7 Kg. Tørv pr. K. W. T. og de daarligste ca. 4,5 Kg. Man kan regne med et Gennemsnits-
forbrug af 3 Kg. pr. K. W. T. og en Tørvepris af 40 Kr. pr. Ton, saaaledes at Produktionsprisen herefter
bliver 12 Øre pr. K. W. T. Dette vil — sammenlignet med de mest moderne Dampturbine-Anlæg —
svare til en Kulpris af ca. 100 Kr. pr. Ton, frit Værket.
Den ved Tørvegasværkerne udvundne Tjære er et godt Produkt, som med Fordel kan destilleres.
Destillatet kan anvendes direkte i Dieselmotorerne med samme Resultat som almindelig Solarolie. Den
første Destillationsanstalt for dette Øjemed var „Dedens Destillationsanstalt“ i Nykjøbing F. Senere
startede „Kommunale Elektricitstsværkers Fællesindkøb af Brændolie“ en Anstalt i Fredericia. Denne
VIII