Danske Provinselektricitetsværker
under Verdenskrigen 1914-18

kom i Drift i Efteraaret 1918. Anlægskapitalen er ca. 30.000 Kr., og Anstalten er baseret paa Behandling af ca. 20 Tons Tjære pr. Maaned; der er i Bygningen Plads til en Udvidelse til den dobbelte Produktion. Forskellige private Destillationsanstalter har opkøbt store Mængder Tørvetjære og bl. a. solgt den udvundne Olie til Fiskeri-Motorer; endvidere er der af Tjæren fremstillet store Kvantiteter Vogn- smørelse. Prisen paa Tørvetjæren inclusive Vand har varieret fra 12—60 Øre pr. Kg. I Øjeblikket er den omtrent usælgelig. Der er nu almindelig Tilfredshed med Tørve-Sugegasværkerne, og naar saa godt som alle Provins- Elektricitetsværkerne og en Mængde Land-Værker i Vinteren 1918 atter har været i Stand til at bestride Forbruget og sprede Lys og Kraft over det ganske Land, kan Tørvene tilskrive sig Hovedparten af Æren derfor. Hvornaar Tørve-Gasværkerne bliver nedlagte og Dieselmotorerne igen taget i Brug med Solarolie, er det ikke muligt i Øjeblikket at sige noget om. Det afhænger af, hvornaar man igen faar konstante og rigelige Tilførsler af Brændselsolie og dennes Pris. Før disse to Faktorer staar ganske fast, nedlægger sikkert ingen Tørve-Gasanlægene. En Tid saa det stærkt ud til, at der skulde opstaa Vanskeligheder med Smøreolie-Forsyningen, idet Importen fra Amerika og Rusland ophørte. Staten laa imidlertid inde med et stort Kvantum grøn- landsk Tran, som blev opblandet med Lagrene af Smøreolie; det fremkomne Blandingsprodukt var selvfølgelig ikke saa godt som ren Smøreolie, men det har dog gjort Fyldest. Alt Køb og Salg af Olie blev lagt ind under et særligt Kontor, Industriraadets Smøreolieudvalg, der har fungeret paa en særdeles tilfredsstillende Maade. — Prisen paa almindelig Smøreolie, der før Krigen var omkring 50 Øre pr. Kg., steg efterhaanden til omtrent det 10-dobbelte. For den autoriserede Tranblanding blev Prisen fastsat til Kr. 2,95 pr. Kg. Naar det har været Elektricitetsværkerne magtpaaliggende hurtigst muligt igen at komme op paa en passende Ydeevne, skyldes det ikke alene Hensynet til de gamle Forbrugere, men ogsaa Kravet fra en Mængde nye Forbrugere om Forsyning med Lys. Fra Foraaret 1917 var Importen af Petroleum ogsaa saa godt som helt standset, saaledes at Landet paa en Gang stod overfor den Situation ikke at kunne skaffe Belysningsmidler for den lange, mørke Vinter. Det lykkedes Syd fra ved Vareudveksling at faa nogle ganske smaa Partier daarlig Petroleum herop, saaledes at der kunde tildeles hver Husstand 1 å 2 Liter pr. Maaned (til en Pris af 70 Øre pr. Liter); men da det for et nogenlunde levende Menneske er uudholdeligt at sidde en hel Vinter ved en Spare-Lampe paa 1 å 2 Normallys, satte man alle Bekost- ninger til Side for at sikre sig elektrisk Lys. Under Hensyn til de knappe Brændselstilførsler var Regeringen betænkelig ved denne Tilgang af Elektricitetsforbrugere, hvorfor den under 9. Maj 1917 forbød alle olie- drevne Værker helt at levere Strøm til Lys, og alle dampdrevne Værker blev det forbudt at tilslutte nye Forbrugere uden Ministeriets Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde. Da et saadant Forbud paa en Gang vilde gøre hele Installatør-Standen brødløs en Ting man sikkert ikke nøje havde taget i Betragtning — skete der fra denne alvorlige Henvendelser til Regeringen om at lempe Forbudet. Samtidig regnede det ned med Ansøgninger om Dispensation fra Forbudet. Resultatet blev, at Regeringen under 29. Aug. s. A. gav Kommunalbestyrelserne Ret til selv at give Dispensationer fra Forbudet imod Tilgang af nye Forbrugere, hvor man skønnede, at saadanne havde Betydning for Ansøgerne. En Mængde Husstande blev nu hjulpet ud over Forlegenheden med Lys, og selv om det flere Steder bevirkede, at det — for ikke at øge Produktionen — viste sig nødvendigt at indføre Rationering af Elektriciteten, vakte Bestemmelsen Glæde overalt. For at spare paa Brændselsforbruget udstedte Regeringen under 30. Maj 1916 Forbud mod Illu- mination og Reklamebelysning. Forbudet blev af Værkerne anset som en selvfølgelig Ting. Flere Værker var gaaet endnu videre og havde helt forbudt Vinduesbelysning, ligesom al offentlig Belysning blev stærkt reduceret. Ogsaa af Hensyn til Brændselsbesparelse (Opvarmning og Lys) blev der udstedt Paabud om tidligere Lukning af Butikker, Lagere, Theatre og Restaurationer. Publikum fandt Bestemmelsen vel begrundet og tog den med et taalmodigt Suk til Efterretning. Den stærkt forøgede Tilgang af Forbrugere i Forbindelse med Bygning af en Del nye Værker — væsentligst Oplands-Centraler, som enten var under Opførelse eller er blevet paabegyndt under Krigen, bevirkede en følelig Mangel paa elektrisk Materiel af næsten enhver Art. Størst har Mangelen været paa almindelig Ledningstraad til Husinstallationer. Den eneste hjemlige Fabrik for Ledningstraad har dog hele Tiden holdt Fabrikationen i Gang, men Leveringerne har ikke kunnet holde Trit med Rekvisitionerne. En Ting tror vi dog, Elektricitetsværkerne maa være tilfredse med, og det er, at det ikke lykkedes at faa importeret eller fabrikeret Zinktraad. Det vilde sikkert i Løbet af en kort Tid have beredt Værkerne og dets Forbrugere store Ulemper. Paa endnu et Omraade har man maattet føle Udlandets svigtende Leveringer, nemlig med Hensyn til Elektricitetsmaalere. Da vi ikke her i Landet ved Krigens Udbrud havde nogen Fabrik for Elektricitets- IX