1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Spørgsmaalet om funderede eller ufunderede Banksedler. 239 Repræsentativere Værdi, en Forudsætning, der jo ogsaa var den almindelig anerkendte, om den end ikke var den ene herskende. Thi naar Staten var seddeludstedende, og naar den baacle kunde og vilde nøjes med at udstede den Seddelmængde, Om- sætningen krævede, og ikke mere, samt gjorde Sedlen ti] tvun- gent Betalingsmiddel, lod det sig- baade theoretisk forklare, at Sedlen som et Middel for Omsætningen i egentligste Forstand gik og galclt indenfor Landets Grænser for hvad der stod paa den, og jjraktisk godtgøre, at sligt kunde gennemføres, eftersom der jo f. Ex. i 90erne havde været Aar, hvor Kursen stod i pari, og hvor Befolkningen hverken kendte til Metal eller spurgte derefter. Men selv om man vilde fordre, at Statens Sedler skulde have et effektivt Grundlag, kunde der være Spørgsmaa] om at gøre Statsejendommene i Almindelighed — Domæner, Statsprioriteter el. lign. — til et saadant, hvad der jo ogsaa lod sig- gennemføre for en Tid, naar blot ikke Seddelmængden overskred Omsætningens Behov. Imidlertid var den almindelige Mening, som sagt, at „Numeræret" burde hvile paa ædle Me- taller og let realisable Effekter, navnlig ogsaa overfor Udlandet, og der var derfor i Meyers Ideer herom intet Nyt, kun at hans Mistillid til, at Staten vilde begrænse sin Seddeludstedelse, hans Erfaring om den Skade, det gjorde, navnlig i Omsætningen med Udlandet, naar Sedlerne vare ufunderede, og hans Tro paa, at et slet Pengevæsen i Fred og endnu mere i Krig vilde bringe Landet til Afgrundens Rand, opfyldte ham saa energisk, at man maaske nok kunde have ønsket noget af denne energiske Overbevisning overført paa Statens ledende Finansmænd i Aar- hundredets Begyndelse. For at fundere vore Sedler, skaffe Penge til en mulig Krig, sætte en Stopper for Luxus og samtidig skaffe os en gunstig Handelsbalance, havde saa Meyer allerede i 1806 den Plan al ville lægge en Skat paa alt forarbejdet Sølv af 5 pCt. aarlig, dog saaledes at man kunde befri sig for Skatten ved at ind- levere sit Sølvtøj til Speciesbanken og faa 4 pCt.s Obligationer derfor. Forslaget hang utvivlsomt sammen med Meyers Had til Luxus — han var en gærrig Mand, uden fjærneste Skøn- hedssans —, det var upraktisk, fordi det meste Sølv havde