1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Forberedelser til Forordningen. 277 foregaa saa hurtigt, at Kollegiet kunde indlevere sin Betænkning den 15. August, og saa konfidentielt, at der ikke blot ikke maatte tales om Sagen ti] Nogen, men at hvert af Medlemmerne skulde „egenhændigen affatte den Betænkning eller de Bemærk- ninger, han vil nedlægge uden dertil at bruge nogen uvedkom- mende Afskriver eller RenskriverI Reskriptet, der giver en kort Oversigt over de Aarsager, som formentlig nødvendiggjorde en Reform, fremhæver Kongen særligt, „at der fra mange Aar tilbage indtil efter nuværende Krig ved Skatternes Udskrivning har været fulgt Grundsætninger, hvorefter Skaansomheden er dreven saa vidt, at Udgifterne selv i Fredsaar have oversteget Indtægterne; at Udfærdigelsen af Banksedler har maattet be- nyttes som nemmeste Middel til at dække Underbalancen endog i den Grad, at en ny Masse af ikke mindre end 15 Millioner maatte sættes i Omløb under det fjendtlige Overfald paa Køben- havn og- Sjælland i Aaret 1807“. Reskriptet og Forslaget var ledsaget af alle tilstedeværende — i øvrigt, i høj Grad mangel- fulde — Bilag og Oversigter over den daværende Status. Kollegiet og de enkelte Medlemmer afgav deres Forestillinger, i alt væsentligt til den fastsatte Tid, og Punkt for Punkt over- vejedes, deriblandt særlig om Reservefondet og det ny Penge- numerærs Begrænsning. Paa forskellige vigtige Punkter rettede Kongen sig efter Kollegiets Ændringsforslag. Efter to Maaneders Overvejelser var man naaet gennem de fleste Partier af Loven, saaledes som den kom til at foreligge. Men et Hovedomraade stod tilbage. Forslaget gik oprindelig ud paa, at Statsgælden og alle Prioritetsbeløb indtil Ejendommenes taxerte Summer skulde betales i den ny Pengesort med 1 Rbdl. for 1 D. C., medens senere Prioriteter, Krav efter simple og Vexelobligationer m. v. skulde betales efter samme Reduktion soin Numeræret (hvor jo den endelige Ordning fastsatte 1 Rbdl. for 6 D. C.). Dette Forslag mødte imidlertid Modstand hos Højesterets- assessor A. S. Ørsted, der deltog i Forhandlingerne om Loven. I en udførlig Skrivelse til Finanskollegiet — hvor Ørsted i særdeles ær- bødige Udtryk indrømmede Kollegiets og navnlig Schimmelmanns bedre Viden etc. — fremsatte han sine afvigende Anskuelser og nye Forslag. For Statsobligationernes Vedkommende mente han, at