1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

278 A. S. Ørsteds Forslag om Ordningen af offentlige og private Gældsforhold. disse gennemgaaende vare omsatte under saa høje Kursforhold (saa sent i Perioden), ät Staten som Regel ingen Uret vilde begaa mod den Enkelte ved at indløse dem til Kurs 1200, medens man ved at indløse dem til Kurs 200 (nemlig 1 Rbdl. for 1 D. C.) vilde paadrage Staten en meget stor Byrde til Fordel for Private, der vilde lukrere ganske overordentlig der- ved. For Prioritetsobligationernes Vedkommende kunde han ikke anerkende Forskellen i Prioritetsrækken for at være af saa afgørende Betydning, at den ene Kreditor skulde stilles saameget gunstigere end den anden, som Forslaget gik ud paa; han mente, at den foreslaaede Ordning dels vilde blive meget uretfærdig over- for Kreditorerne indbyrdes, dels kunde blive ødelæggende for mangfoldige Debitorer, der i de senere Aar havde købt Ejen- domme til svimlende høje Priser, for hvilke de altsaa nu skulde betale en Del af del skyldige Beløb med langt dyrere Penge, end de ved Købet havde regnet med. Ørsted foreslog derfor, at man ved alle Arter af private Gældsforpligtelser, med og uden Pant, skulde tage Hensyn til Tiden for Gældens Stiftelse, da man derved kom Retfærdigheden nærmest. Det maa dog udtrykkelig tilføjes, at han overfor transporterede Fordringer (hvor Fordringerne havde skiftet Haand), vilde have det Beløb, Kreditor tjente ved at faa sit Tilgodehavende udbetalt efter en gunstigere Kurs (nemlig efter Gældens oprindelige Stiftelsestid), end da han overtog og betalte Fordringen, henlagt til et Fond til Statens Brug, og sammesteds skulde Statens Fortjeneste ved dens Obligationskonvertering henlægges. Det maa endvidere nævnes, at han ingen Forskel gjorde paa Obligationsgæld og almindelig Regningsgæld. Ørsteds Forslag forelagdes i resumeret Skikkelse Kongen af Gollin. Finanskollegiet opgav sit eget (Schiinmelmanns) Forslag og sluttede sig i Principet til Ørsteds. Som det fremgaar af det ovenfor gengivne Resumé af Loven vedtog man Statsobli- gationernes principale Ombytning med Courant til Kurs 1200 og ordnede den private Gælds Afvikling efter dens Stiftelsestid. Derimod bleve jo Statsobligationernes subsidiære Konverterings- sats (naar Kreditor, ved én Gang at have hævet Renter, selv havde gjort sine Obligationer uopsigelige) sat ti] Kurs 200, og