ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
Benyttelsen af A. S. Ørsteds Forslag. 279 Rentebestemmelserne vedføjede. For den private Gælds Ved- kommende indlod man sig ikke paa Hensynet til de trans- porterede Fordringer (jfr. dog Forordningens § 35, hvorefter Prioriteternes Omsætning til Rbdl., naar der havde fundet Ejer- skifte Sted, i Reglen bestemtes efter det nye Skødes Datum og- ikke efter den oprindelige Prioritetsobligalions); det af Ørsted foreslaaede Fond, hvortil sa.avel Private' som Staten skulde betale, blev der selvfølgelig heller ikke Tale om; endelig gjorde man en Væsensforskel paa Dokumentgæld og almindelig’ Gæld. Den Forestilling, i hvilken Finanskollegiet i Principet accepterede det Ørstedske Forslag, var af 17. Oktober, og den kongelige Resolution, der gik ind herpaa, af 13. November. — Forhand- lingerne fortsattes derpaa, deriblandt selvfølgelig ogsaa om Bankens Ordning, og som Bevis paa det oprigtige Sprog der førtes, skal nævnes, at Collin, da Spørgsmaalet var om, hvorvidt Bankbesty- relsens Medlemmer burde have Tilladelse til at drive Forretninger udenfor deres Bankvirksomhed, i en Skrivelse til Kongen ligefrem udtalte: „Jeg kender dog nogenlunde til Forretningerne ved begge de herværende Banker og ved Depositokassen. 10 til 12 Mænd ere ansatte til deres Bestyrelse, og den hele samlede Be- styrelse er dog virkeligen ikke mere end hvad én arbejdsfør Mand i sine Fritimer kunde besørge"x). Lovens nu vedtagne Hovedprincip for den private Gælds Af- vikling, at dele,Fordringerne efter Stiftelsestiden, havde et Forbillede i den nogle Aar tidligere fremkomne østrigske Pengereduktionslov. At man tænkte paa at benytte denne som Ramme ved en eventuel Pengeomordning, formodedes rundtom allerede en Tid før Loven kom* 2). Naar Ørsted etsteds udtaler, at man ikke har haft denne Lov som Forbillede, er det ikke ganske klart, hvad han mener dermed, thi selvfølgelig kendte han Loven — endog i de danske Aviser havde den været helt aftrykt —3), og Lig- heden mellem de to Love er slaaende. Denne Lighed genfindes *) De ovenstaaende Data og Citater vedrørende Fd. af 5. Januar 1813 ere uddragne af Protokollen over Forhandlingerne, som findes i Rigsarkivet. 2) Aa 11 1. c. Pg. 288 ff. 8) Jfr. Skilderiet 26. Marts 1811 og følgende Numre.