280
Den østrigske Statsbankerot.
ogsaa i de Forhold, der gik forud for Loven i Østrig, og- det
vil derfor i mere end én Henseende være af Interesse kortelig
at angive de springende Punkter i disse Forhold og i den Lov,
de førte til1).
De østrigske Banksedlers Mængde udgjorde i Gylden:
1799 ...... 92 Millioner
1800......... 141 —
1801........ 201
1803 ........ 337 —
1807 ........ 450 —
1809 ........ 519 —
1810 ........ 728 —
1811........ 1061 —
Denne enorme Stigning i Seddelmassen medførte en til-
svarende Kursbevægelse: Kursen var i Januar 1799: 103, De-
cember 1799: 113, December 1806: 184, December 1809: 406,
December 1810: 961. I den nærmest følgende Tid naaede Kursen
enkelte Dage 1200 (altsaa 12 X pari, hvad der svarer til 1500
for vore Courantsedler).
Publikum tillagde Børsen, Jøderne, Bankierne Skylden.
Wiens Politidirektør berettede, at Opinionen betragtede Børs-
mændene som slette Karakterer, der uden Følelse for Fædrelandet
arbejdede paa Statens Ruin. Kejseren selv havde sine Referenter
paa Børsen, som maatte aflægge stadige Beretninger om For-
holdene. Han var i det hele saa ivrig som Nogen for at hjælpe
paa Ondet, lod opkøbe Vexler og foretage lignende Forholds-
regler for at bedre Kursen. Han overhængtes af Projektmagere
med mere eller mindre radikale Planer, thi allerede fra 1808 af
begyndte Tanken om en Statsbankerot at spøge om i Hjærnerne.
Det var navnlig de franske Assignaters Fundering paa Jordegods,
man havde for Øje, og man paatænkte derfor ogsaa i Østrig- at
fundere Sedlerne paa hele Monarkiets Grundejenclomme, indbe-
fattet den private Grundbesiddelse.
*) Jfr. til det følgende navnlig: Springer. Geschichte Oesterreichs. I.
Leipzig 1863 og Beer. Die Finanzen Oesterreichs irn XIX Jahrhundert.
Prag 1877.