ForsideBøger1807-14. Studier Til Købe…g Danmarks Historie 1802

1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 660 Forrige Næste
Seddelreduktion og Gældsomskrivning i Østrig. 281 Resultatet af Planerne og Overvejelserne blev Patentet af 20. Februar 1811. 1 Indledningen hertil siges, at det var nød- vendigt at reducere Seddelmassen paa 1061 Mili. Gylden ti] det Omfang, Cirkulationen krævede. At reducere den til Indløsning med Mønt var ikke muligt, derimod skulde den omsættes til 212,16 Miil. Indløsningsbeviser. Selve disse skulde senere efter- haanden indløses ved Salg af kirkelige Godser og andre Ind- tægter, der vare tillagte Amortiseringsfonden. Indtil videre ventede man altsaa, at Omsætningen vilde bære dette Beløb* 1 * * * * * *). Fra 15. Marts 1811, hvilken Dag det „nyeste Finanspatent“ offentliggjordes og strax traadte i Gyldighed, maatte Banksedlerne overalt kun antages i Forholdet 1 til 5, og fra 1 Februar 1812 skulde Indløsningsbeviserne være Landets eneste Mønt. Alle Skatter, Afgifter, Gebyrer etc. skulde betales i Indløsningsbeviser eller (indtil 1. Februar 1812) i femdobbelte Banksedler. Renterne af Stats- og forskellige andre offentlige Obligationer nedsattes til det halve, der udbetaltes i Indløsningsbeviser. Alle fra private Gældslorhold hidrørende Kapital- og Renteforskrivninger for Aarene J 799—1810 skulde konverteres efter den Tids Kurs, da Laanet oprettedes, i Overensstemmelse med en vedføjet Skala, som rettede sig efter Kursen hver enkelt Maaned. Saaledes konverteredes en Gæld paa 1000 fl., stiftet 1799, til 909, stiftet 1807 til 500, stiftet mellem 1. Oktbr. 1810 og 14. Marts 1811 til 200 (idet Kursen for sidstnævnte Periode fingeredes at være ikke over 500). *) Dette var efter den saakaldte Kvantitetstheori, der gik ud fra, at Sedlerne i og for sig- ingen Fundering behøvede, naar der blot ikke var flere af dem, end Omsætningen kunde binde. Dette Synspunkt gøres ogsaa gæl- dende af Gentz (der iøvrigt var imod Bankerotten) i en Betænkning, dateret Prag 8/i 1810 (Beer, 1. c. Pg. 425 ff.), hvor han udtaler, at Forskellen mellem de franske Assignater og de østrigske Banksedler, foruden paa mange andre Punkter, hovedsagentlig laa i Omsætnings- mængden. Thi Assignaterne udstedtes til et Beløb af 60 Milliard Lires, skøndt Frankrig endog i gode Tider kun brugte 2 og under Revolutionen P/a Milliard; selv om ogsaa Assignaterne vare bievne reducerede til ’/io, var der altsaa fire Gange for mange. Men reduceredes de 1000 Miil. østrigske Gylden til */* (efter Patentet reduceredes 1061 til 1/5), blev der ikke for mange til Østrigs Behov.