1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

282 Ørsteds Forsvar for Gældsomskrivningen. Sagernes videre Forløb i Østrig kommer os ikke ved, ikke Befolkningens Forbitrelse over, at den fastsatte Skala under sine Retfærdighedsforsøg dog mentes at gøre Uret baade til Højre og Venstre, ikke Regeringens offentlige og hemmelige Udstedelse af „ Antecipationsbeviser “, der „anteciperede“ den Indtægt af Grundskatterne, som eventuelt skulde indløse Beviserne, og hvorved man formelt holdt sig til Løftet om ikke at udstede flere „Indløsningsbeviser“ end de 212 Millioner, men reelt brød Løftet i saa høj Grad, at. der ved Udgangen af 1819 var 209 Milt Gylden Indløsnings- og 450 MilL Anlecipationsbeviser i Omløb. Det, som det her kun kom an paa at vise, var, hvor- dan Bankerotformen og Forholdene forinden havde en ganske lignende Karakter i Østrig som i Danmark, hvordan et „ligesaa hos os“ stadig svæver paa Læberne, og hvordan navnlig Privat- gældens Konvertering netop skete efter lignende Princip som det, Danmark to Aar efter fulgte: Hensynet til Gældsforholdets Stiftelsestid. Ørsteds Hovedsynspunkt I il Forsvar for Konverteringsskalaens Anvendelse i Fd. af 1813 overfor de private Gældsfordringer er dette, at. naar Staten allerede med ét Slag omændrer det hele Pengevæsen, kan den ikke roligt se paa, at Alt gaar sin skæve Gang, men maa tillige søge at mildne de derved opstaaede Ulemper for Befolkningen og udlige de Uretfærdigheder, Seddel- reduktionen medfører. Ørsted mener aabenbart, at Forholds- reglen netop ikke var doktrinær, men en ægte Statsmandshand- ling, der var sig vel bevidst, at man ikke derved kunde raade Bod paa alle virkelige — endsige mulige — Uretfærdigheder og Formueforskydninger, men dog reparerede den groveste Skade, øvede saa stor Billighed, som den Slags tilbagegribende Hand- linger overhovedet kunde. bet maa ogsaa indrømmes, at naar man skulde udarbejde en saadan Konverteringsskala, kunde man ikke gaa væsentlig- anden Vej, end den man gik: en nogenlunde regelmæssig Nedsættelse af Gældens Paalydende fra 1807 til 1812. Det kunde siges, at ihvorvel der ingenlunde var en tilsvarende Regelmæssig lied i Kursens Gang, ihvorvel der endog fra Maaned til Maaned, ja fra Dag til Dag var meget stærke Svingninger, og til Tider den