1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

284 Gæld med og uden Forskrivning. faaet Fordringer tiltransporterede, nu faa en stor Gevinst. I alle saadanne Tilfælde gjorde netop Statens Indgriben Sagen odiøs. En saadan Lidelse, bibragt af Statens Haand, vejede hundrede Tilfælde op, hvor Forordningen ganske vist var Skyld i, at Forholdet mellem Parterne fik en retfærdigere Ud- ligning, end om Forordningen ikke var kommet, men hvor paa den anden Side Ingen havde haft Grund til at beklage sig eller dog havde kunnet vente Andet, end at Forholdene udviklede sig i den Skure, de vare. At Staten ved at. hjælpe paa Ret- færdigheden ikke fik denne ligelig fordelt, er der Intet at sige til, men at den i mangfoldige Tilfælde opnaaede det modsatte af sit Formaal, gjorde det i høj Grad betænkeligt at anvende en Statsindgriben, der i og for sig i Forhold af denne Art maatte være meget vovelig. Ved Siden cif Forordningens almindelige Konverteringsbe- stemmelser fandies jo imidlertid Undtagelserne, hvoriblandt sær- lig maa nævnes Bestemmelsen om, at Gæld, for hvilken der ikke forelaa Forskrivning, skulde indløses ligesom Sedlerne med 1 Rdl. for 6 D. G. Her ydedes der Debitorerne en uhyre Begunstigelse. Den Kreditor, som ingen Forskrivning- havde. fik, om saa hans Fordring var tyve Aar gammel, ikke 6, men kun 1 Rbdl. for 6 D. C., og meget hyppigt var det en Tilfældighed, om der var en Forskrivning. Navnlig i Norge, hvor Kreditforholdene vare mindre udviklede, havde man ikke været vant til altid at staa med Pennen i Haanden, og det virkede i høj Grad uheldigt, at en Boggæld eller en Gæld efter mundtlig Overenskomst nu fik langt ringere Værd end en Gæld efter Forskrivning. At „et Ord er et Ord“ betød altsaa ikke mere Noget; hvor der kun var et. Ord, fik man kun en Sjette- del af, hvad man kunde faa, hvis der var et Gældsbrev! Sligt ansaa man for uretfærdigt, forargeligt og demoraliserende1). Men ogsaa fra Danmark foreligger der Beviser nok paa, hvad denne Sondring har gjort for Ulykker. Den hidrørte naturligvis fra, at man forudsatte, at Bog'gækl og lignende Gældsarter vare nyligt stiftede, og at det i hvert. Fald ikke vilde være til at faa 2) Jfr. Aall 1. c. Pg. 288 ff.