1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

340 Kaperforordningen af 1810. Udlandets Klager. i de tidligere Kaperbestemmelser, navnlig- vare nevtrale eller venligsindede, men „ufri“ Skibe, d. v. s. saadanne, der (imod deres eget Lands Bestemmelser) havde anløbet England, fuldt saa ilde stillede som tidligere,, og særlig bleve nu ogsaa saadanne nev- trale Skibe ansete som god Prise, der i Nord- og Østersøen havde afbenyttet engelsk Konvoj. Men dog mærkes i den ny Forordning et vist Hensyn til de indvundne Erfaringer. Nu maatte Kaperføreren stille Borgen paa fra 1,000 til 15,000 D. C. efter Størrelsen af Skibets Besætning m. v., Kaperfarten under den svenske Øre- sundskyst forbødes, og der indskærpedes Dommerne den største Nidkærhed ved Sagernes Behandling. Dette begrundedes særligt ved, at da det for at fremme den i disse Forhold højst for- nødne Hurtighed i Retsplejen kun var tilladt Parterne ved Overadmiralitetsretten at møde v.ed Prokurator, maatte de under- ordnede Domstole gøre sig al Umage i de Sager, de fik at gøre med. Endvidere bestemtes det, at ingen Embedsmand, der havde at vaage over Kapervæsenets rette Udførelse, maatte deltage i noget Kaperfartøjs Udrustning, og ingen Avktions- forvalter lade sig tilslaa noget Skib eller Gods, der ved ham skulde bortsælges. De udenlandske Magter vedbleve imidlertid at sende Klage paa Klage over de talrige Opbringelser — i Aaret 1810 florerede Kapervæsenet frodigere end nogensinde—, og man følte sig ingenlunde tilfreds med den Grad af Hurtighed, Priseretterne ansaa det for „ nidkært “ at anvende. Derfor reskriberede Kongen til Kancelliet under 7. August 1810, at der „til at forebygge og afhjælpe de hyppige Besværinger, som af flere fremmede Gesandtskaber føres over Behandlingen af forskellige til Undersøgelse opbragte Skibe og- disses Besætning", maatte foretages de fornødne Skridt, og under 27. August for- ordnedes det, for yderligere „at sikre dem, som af vore Kapere opbringes, for mislig Behandling", at ligesom de Dommere, til hvem den første Undersøgelse i Opbringelsessager betroedes, skulde begynde inden 24 Timer og med muligst Hurtighed fuldføre deres Hverv,, skulde der endvidere drages Omsorg- for, at det opbragte Skibs Mandskab og Passagerer kunde være afhørte i det seneste sex Dage efter Opbringeisen, og som Følge deraf, efter den Tids Forløb, tilstaaes fri Kommunikation med