1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Licensskibene og Kaperfarten.
341
Landet. Til denne Bestemmelse knyttedes andre med samme
Formaal, og man søgte saaledes at faa Klagerne over Lang-
somhed stoppede. Men Klagerne over selve Opbringelserne og-
Prisdømm eiserne standsede selvfølgelig ikke hermed, og i dubi-
øse Sager blev det nu Sædvane, at den endelige Afgørelse kom
til at ligge hos Kongen, efter at bl. a. ogsaa Udenrigsministeriet
var hørt. Vanskelighederne og dermed Vilkaarlighederne steg
ovenikøbet paa denne Tid ved alle de Særtilladelser (Licenser,
jfr. nedenfor), der vare givne forskellige Skibe til paa visse Be-
tingelser at gaa fra Norge til England og vice versa eller til at
indføre visse Varer indirekte fra England m. v., og navnlig
var det for de underordnede Priseretter ugørligt at vide, hvor-
dan de i hvert enkelt Tilfælde skulde behandle saaclanne sær-
begunstigede Skibe. Under Hensyn til disse Licensskibe ud-
færdigedes der en Instrux for Kaperførerne, hvorefter intet Skib
under hvilketsomhelst Flag maatte anholdes, naar det var for-
synet med Lejdebrev af Kongen eller af Kommissionen i Norge,
medmindre Lejdet var udløbet, eller Skibet var paa en anden
Rejse, end Lejdebrevet lød paa. Ligeledes forbødes Anhol-
delsen af Skibe med Kommercekollegiets Pas, naar Skibets Fart
stemmede med Passet. Hvis Lejdebrevet var i Orden, maatte
Kaperen heller ikke undersøge Spørgsmaalet, om Sundtolden
var betalt. Skibe, forsynede med Licenser, der vare egenhændig
underskrevne af Kejseren af Frankrig eller Vicekongen af Italien,
skulde have fri Passage, naar Ladningen stemmede overens med
Lejdebrevets Indhold. Endelig skulde saadanne Skibe være fri
for Anholdelse, der sejlede under nevtralt eller venskabeligt
Flag, og hvis Ladning, ifølge Papirerne, kun bestod af Korn og
Fedevarer, Salt og Vin (altsaa uafhængigt af, hvor Varerne
vare hentede fra), bestemte til en norsk, dansk eller svensk
Havn i Nordsøen eller Kattegattet1).
Hvor indviklede Forholdene efter alt dette bleve, belyses
bedst ved enkelte Exempler. Saaledes var et Skib bleven an-
holdt, som var gaaet med Trælast fra Norge til Island, og der-
efter var sejlet til Liverpool og havde hentet Salt, uagtet
Q
*) Kancell. -g- April 1810.