1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

344 Formelle og reelle Ordrer. stræng Almenafspærring og massevise Specialundtagelser, der hørte disse Aars Handelspolitik til, og som vi nedenfor skulle faa et videre Indblik i; men allerede som den staar her, er den lærerig. Naar Regeringen vilde fragte et Skib til England, fik Skibet Papirer med til Frankrig, for at det ikke skulde kunne konstateres, at Regeringen selv brød sine Bestemmelser; det blev da Kaperens Sag — naar han ikke vilde liave Ulejlighed for Ingenting — at have fin Næse nok til at forstaa, at Rege- ringslejdet til Frankrig betød England, dernæst Priserettens Sag at iortolke Licensen paa rette Maade; men naar man da havde denne Forstaaelse og rettede sig derefter, skulde man holde saa tæt med sin Viden, at man ikke maatte anføre den som Und- skyldning i en Skrivelse til Kancelliet, ja saavidt skulde Farcen drives, at Kancelliet end ikke til Kongen maatte udtale, at det vidste Besked — saa blev Kongen vred og erklærede, at Skibets Rejse til London var uoverensstemmende med dets Papirer. Derimod var den korrekteste Maade at omtale Sagen paa den ovenangivne, hvor det Skib, der havde Licens til Bordeaux og dog havde hentet Salt i Liverpool, var kommet til England paa Grund af „uventede Omstændigheder". Det maa indrømmes, at det hverken var let at være Part eller Dommer under saa- danne Forhold, og at man herved, baade overfor Indland og Udland, gjorde Kaperaffærerne endnu mere dubiøse, end de vare i Forvejen. At Lande som Frankrig og England tillod sig adskilligt Komedjespil paa hin Tid og jævnlig med Flid bragte Forvirring i Forholdene, er naturligvis en Undskyldning for det saare vanskeligt stillede Danmark, men ikke for Fortsættelsen af Legen mellem de danske Myndigheder indbyrdes. Kort efter fremkom en Sag om det danske Skib „Spekula- tionen" ; det havde haft Tilladelse til — paa Betingelse af, at det bragte islandske Varer til Norge — at hente Stenkul fra England, men paa Vejen var det bleven kondemneret paa Grund af „falske Papirer". Da Domsudkastet imidlertid forelagdes Kongen, blev Skibet selvfølgelig frigivet1). Kane. & August 1810.