1807-14. Studier Til Københavns Og Danmarks Historie 1802

Statens Stilling udadtil 1813—14. 567 Under 6. Decbr. 1813 afskedigedes Schimmelmann og Reventlow, men bleve clog ved at være Medlemmer af Gehejmestatsraadet, . I. G. Moltke udnævntes til Gehejmestatsminister, Kaas til Justits- minister, Møsting til Finansminister. Statens Skæbne hang den- gang i en Traad. Hele den evropæiske diplomatiske Aktion førte tor Nordens Vedkommende til et og samme Endemaal: et Sverig-Norge under B6rna.d.ott6, mecløns cløi til Gengæld kunde være Tale om al give Frederik den Sjette nogen Erstatning i Nordtyskland. Nogen Overbærenhed var clei ikke at vonto, tlii saa fast havde Frederik den Sjette efter Fredsforsøget overfor England atter knyttet sit Riges Fald eller Frelse til Napoleons, at Krigserklæringerne mod Preussen og Rusland meldtes sam- tidig med Efterretningerne om Slaget ved Leipzig. Men i sidste Øjeblik syntes der at være et Afslag al opnaa i de allieiede Magters Fordringer: Østrig stillede sig venligt og projekterede en kun delvis Alstaaelse af Norge; i det første Statsraad under hele Krigen, den 11. December 1813, blev Sagen sat under For- handling-, og Kongen fulgte halvt nødtvungent Majoritetens ind- trængende Forestilling om at tage imod Tilbudet. Men det fik ingen praktisk Betydning. Østrig’ havde ikke de øviige AHicicdø med sig, Begivenhederne fulgte rask Slag i Slag, Kongen opgav Ævret, og Kielertraktaten afsluttede 14. Januar. Endda synes man forholdsvis at være sluppet for godt Køb, thi ha foiskellige Sider forlyder det, at dør for Alvor var Tale om Opisttelson af <?t ciinbrisk Storhertugdømme, bestciaendø af Hertugdørnniørnø og Nørrejylland under en tysk Fyrste — en Plan, Bernadotte maaske har været Mester for, og som end ikke synes at have været helt skrinlagt paa Wienerkongressen1). Saa stærk var Bevægelsen dengang i Landets højeste Kiese, at i en Skrivelse (formentlig affattet lige efter Kielerfreden), stilet direkte til Kongen, rettede Gehejmeraad Fr. Moltke alvoilige be- brejdelser mod ham for, at han i sin licl afløste Statsiaadet med Kabinettet. „Denne Forandring, tør jeg frimodigen sige, har ikke svaret til Folkets Ønsker og Forventninger«, thi den « *) Rist I. c. II, Pg. 279 ff., jfr. Danske Samlinger. IL Engelstofts Note til Dronningens Exposé.