Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Vort Lands Opmaaling.
saa er det ikke netop, fordi de er de mest brugte
eller ældste; thi saa vel de egentlige Landkort som
Matrikelkortene er fremkommet langt tidligere; men
fordi de i og for sig er Resultatet af et omfattende
og langvarigt Kulturarbejde, og fordi de ved deres
Fuldstændighed danner Grundlaget for de fleste andre
nye Kortværker, idet de indeholder noget for alle og
enhver.
Sagen er nemlig den, at Kortene ingen rigtig Be-
tydning kunde faa, hverken i det praktiske Liv eller
i Videnskabens Tjeneste, før den topografiske Op-
maaling af Landet kom i Gang, et Arbejde, som
paa Grund af sin Størrelse og Langvarighed ikke
kunde blive tilfredsstillende udført, før Staten tog det
i sin Haand. Et saadant Arbejde som det, med stor
Nøjagtighed og Fuldstændighed at kortlægge Landet,
krævede nemlig først en Række Studier og forbere-
dende Arbejder baade af Tegninger og Beregninger i
Studerekammeret og af Maalinger og Prøver i Mar-
ken. Dernæst stillede selve Udførelsen af Maale-
arbejderne og Fremstillingen paa Papiret af Kortene
større og større Fordringer til Maaleredskabernes Fin-
hed og til de Fremstillingsmaader, som skulde bruges
til Kortenes Mangfoldiggørelse. Alt dette krævede
store Pengeofre og meget Arbejde, og først i det sidste
Aarhundrede er Forholdene blevet saaledes rundt om
i Landene, at de mange store og stedse stigende Krav
i saa Henseende har kunnet fyldestgøres. Men efter-
haanden som Opmaalingen skred frem, udvikledes
Tekniken mere og mere, og denne Udvikling af den
hele kartografiske Teknik gjorde det lettere og lettere
at skaffe gode og billige Kort til Anvendelse ved
mange forskellige baade af det praktiske Livs og
Videnskabens Opgaver.