Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

Indledning. 9 Grundlaget for Fremstillingen af Landskabs- kortene (de topografiske) faar man hovedsalig ved Maaling af Trekanter (Triangulation). De Trekan- ter, der bruges hertil, udgør et sammenhængende Nel over det Areal, der skal opmaales, og deres Hjørne- punkter vælges og afmærkes i Forvejen ved Hjælp af Stænger, Stilladser1) o. 1. paa en saadan Maade, at man med en Kikkert kan se fra det ene Hjørne- punkt i Trekanten til de to andre. Kikkerten er an- bragt paa en Vinkelmaaler, og med denne kan man i Grader, Minutter og Sekunder maale Vinklen mel- lem de to Trekantsider, der udgaar fra det Hjørne- punkt, hvor man staar, til de to andre. Naar man paa denne Maade har maalt Trekantens Vinkler og desuden har maalt eller kender Længden i Meter af een af Trekantens Sider, kan man deraf udregne Læng- den af de to andre Sider o. s. v. Paa denne Maade gaar man, ud fra en eneste i Forvejen kendt Tre- kantside, frem med Vinkelmaaling gennem det hele Trekantnet, indtil alle Siders Længde er beregnet. I det følgende vil vi give en udførlig Skildring af den Maade, hvorpaa de forskellige topografiske Arbejder udføres i vort Land, samt en Forklaring over de af den danske Generalstab udgivne Kort. ’) Naar der paa Steder, hvor man ønsker anbragt Trekant- hjørner, i Forvejen findes let genkendelige og tydelige Genstande, f. Eks. Kirketaarne, høje Skorstene o. 1., kan man bruge disse og behøver da i Regelen ikke at opsætte særlige Mærker paa saadanne Steder. Vil man imidlertid ogsaa i disse Punkter foretage Vinkel- maaling, maa der som oftest indrettes særlige Standpladser for Instrumentet.