Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Vort Lands Opmaaling.
ved et Net af gennemgaaende mindre Trekanter, der
overspænder hele Landet; men man er herved stedse
gaaet ud fra Gradmaalingens Sider. Generalstabens
Trekantnet er paa Kortet Fig. 3 vist med tyndere
Linier, og det ses at indeholde et langt større Antal
Punkter end Gradmaalingens.
Begge Slags Punkter, der har stor Betydning ikke
alene for fremtidige Opmaalinger, men ogsaa i viden-
skabelig Henseende, og som i Almindelighed ligger paa
Landets højeste Bakker, har man sikret mod Øde-
læggelse, dels ved at Staten har erhvervet Grunden,
dels ved at man har afmærket Punkterne med svære
Granitpiller, som er funderede saa dybt i Jorden, at
Frost og Overlast ikke kan rokke dem. For at
kunne benytte dem ved Maalinger paa lange Af-
stande rejser man over Granitpillen det bekendte
limeglasformede Signal af Tømmer, som enhver,
der har rejst noget om i Landet, ofte vil have set
paa de høje Bakker; forøvrigt kan man i Stedet for
disse Signaler, og naar det er Solskin, med Fordel
benytte et lille Spejl (Heliotrop), som indstilles saale-
des, at det kaster Solstraaler ind i Kikkerten paa det
Sted, hvorfra Punktet skal ses. Som Kortet viser,
har ogsaa Generalstabens Trekantsider en betydelig
Længde, 15—30 km og undertiden endnu mere.
Det forstaas nu, at Trekantpunkterne endnu
ligger for spredt til, at man kan grunde den hele
Detailmaaling alene paa dem. Man kan vel ved
at tage Opstilling paa et Trekantpunkt maale den
nærmeste Omegn omkring dette; men kommer man
længere bort fra det, vil Terrænets bølgeformede
Overflade, talrige Smaaskove o. 1. skjule det for
Maaleren, og selv om det kunde ses, vilde det
komme til at ligge uden for det Papir, hvorpaa han