Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

29 3. Trekantmaalingen. arbejder. For at raade Bod herpaa har man, ud fra Trekantpunkterne som Hovedpunkter, udlagt et Net af Smaatrekanter, der saaledes udfylder de tomme Pladser i det store Trekantnet, som er vist paa Fig. 3. Til Hjørnepunkter i disse mindre Trekanter vælges fortrinsvis de tilstedeværende iøjnefaldende Genstande, som let kan genkendes i Terrænet, saa- som Kirker og Bygningsspir, Vejrmøller, store Damp- skorstene o. 1. Disse »Fikspunkter« bestemmes alle- rede under Maalingen af Hovedtrekanterne, idet man maaler Vinklerne mellem dem Ira mindst to, og om muligt fra tre eller flere af Hovedpunkterne. Fiks- punkterne ligger imidlertid som oftest meget ujævnt fordelt i Egnen; de kan vel i væsentlig Grad tjene som Støtte under Detailmaalingen. men gør ikke samme Nytte som de paa selve Jordsmonnet fast- lagte Punkter, paa hvilke Maaleren kan tage Opstil- ling med sine Redskaber. Som Følge heraf maa Nettet af Smaatrekanter endnu forøges med et be- tydeligt Antal Jordpunkter, der ogsaa bestemmes ved at maale Trekantvinklerne og beregne Siderne, idet man derved gaar ud fra de Linier, som forbinder Hovedpunkterne med Fikspunkterne, og hvis Længde kendes. Dette Arbejde, den saakaldte triangulatoriske Placering, er sædvanlig udført som et selvstændigt Arbejde, efter at Hovedtriangulationen har lundet Sted i den paagældende Egn, og Placeringspunkter ne, der kun har været bestemt til at benyttes ved den efterfølgende Opmaaling, er ikke varigt afmærkede. Man har nøjedes med at nedgrave en Træpæl i Jor- den og over den at rejse et lignende Signal som i Hovedpunkterne, kun mindre og spinklere. Hovedpunkters, Fikspunkters og Placeringspunk- ters Beliggenhed paa den i Fig. 2 viste Kegleflade