Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

34 Vort Lands Opmaaling. efterhaanden falde, og af dette Fald kan Højden be- regnes. Metoden er imidlertid meget unøjagtig, og selv om man anvender den største Omhu, vil man let faa en Fejl af 10 m eller mere paa de maalte Højder. Ved en topografisk Opmaaling er denne Fremgangsmaade derfor ubrugelig, hvorimod den an- vendes meget af Rejsende i ukendte Egne og i det hele ved mere flygtige Højdebestemmelser. En anden Metode (den saakaldte trigonometriske Højdemaaling) er meget bedre. Den bestaar i, at man sigter til fjærnere Punkter, f. Eks. Trekantpunk- terne (S. 28), og maaler Højdevinklen mellem Sigte- linien og den vandrette Linie. Af denne Vinkel og Af- standen til Punktet kan da dettes Højde beregnes, og naar Afstanden ikke er større end f. Eks. 15 km, kan herved naas ganske gode Resultater, idet Fejlen kun bliver omkring 10 cm og kan bringes endnu betyde- lig længere ned. Denne Fremgangsmaade er i Bjærg- egne den mest anvendte, og Generalstaben benytter den næsten udelukkende paa Færøerne og Island. Ogsaa herhjemme begyndte man med trigonome- trisk Højdemaaling, men opgav den allerede i 1850 og gik over til den senere udelukkende anvendte Metode, der giver endnu større Nøjagtighed, og som uden Vanskelighed kan gennemføres i et Sletteland som Danmark. Metoden er den samme som den Landinspektører, Ingeniører og andre bruger ved deres Nivellement, og Generalstaben har ogsaa hertil benyttet Instrumenter, der i det væsentlige er af den sædvanlige Konstruktion, som her forudsættes be- kendt. Fremgangsmaaden bestaar i, at der med en vandret stillet Kikkert (se Fig. 4 K) sigtes paa en lod- retstaaende inddelt Stang (Nivellerlægte L), og i Kik- kerten kan da aflæses, hvor Sigtelinien træffer paa