Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

4. Højdemaalingen. 35 Stangen, og dermed har man Højdeforskellen mel- lem dennes nederste Ende og Kikkerten. Er, som vist paa Fig. 4, Kikkertens Højde f. Eks. 27,56 m, og træffer det vandrette Sigte Tallet 3,24 m paa Lægten, ses det let, at det Punkt P, hvor Lægten staar paa Jorden, har en Højde over Havet af 27,56 m h- 3,24 m = 24,32 m. Omvendt kan man, hvis Højden (24,32 m) af Punktet P er givel, deraf beregne Kikkerthøjden, 4. Nivellering med vandret Sigte. nemlig som 24,32 m 3,24 m = 27,56 m. I Modsæt- ning til ’den trigonometriske Højdemaaling bruger man her kun korte Sigter, højst nogle faa hundrede Meter, men sædvanlig kortere, og det er især der- ved, at man opnaar den større Nøjagtighed. Paa de lange Afstande kan nemlig Lysets Brydning (Refrak- tion) paa dets Vej gennem Luften frembringe kende- lige Fejl. I Havnene har man sædvanlig et Mærke, som viser daglig Vande. Fra et saadant gaar man da ud og fører en Nivellementslinie til næste Havn, hvorved man faar Kontrol paa Maalingen. En saadan Kon- trol faas ogsaa ved at nivellere rundt i en Kreds og tilbage til Udgangspunktet eller ved at slutte af til et Punkt, hvis Højde man kender i Forvejen. Paa denne Maade blev der først foretaget et saa- kaldt Hoved nive] lem en t, idet der langs de større Veje, fortrinsvis Amtsvejene, førtes et sammenhæn- 3*