Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

10. Forklaring over Kortene. 85 Jordoverfladens Form. Betragter vi først Højdetallene (Koterne), finder vi en Mængde Tal (i Meter), hvert med en lille Prik paa Stedet, hvortil Tallet hører, som angiver, hvor højt vi staar over Havets Overflade. Følger vi Tallene f. Eks. langs Vandløbene, oplyser Kortet os om, hvor stærkt Faldet er paa de forskel- lige Strækninger; lader vi Øjet følge Tallene langs Højderyggene, fører de os op paa de højeste Punkter i Egnen; og ser vi hen til Søerne, giver et lille Tal midt i Søen os Vandspejlets Højde over Havet. Betragter vi dernæst Kurverne, saa finder vi i dem en ret udtømmende Oplysning om Jordoverfla- dens Form, idet Kurverne (med 2V2 Meters Ækvidi- stance) i Virkeligheden hver især giver os en uafbrudt Række af det samme Højdetal, anbragt paa de rette Steder i Terrænet. For at lette Tydningen af Kur- verne er paa Maalebordsbladene hveranden (alle 2Vs Meters — eller paa de ældre Kort 5 Fods Kurver) givet med en stiplet (afbrudt) Linie (alle 5 og 10 Meters — eller paa de ældre Kort 10 Fods Kurver) med en fuldt optrukket Linie. Det bliver derved lettere at afgøre, til hvad Side Terrænet stiger eller falder, samt om de smaa enligt liggende, »isolerede«, Kurver omslutter en Forhøjning eller en Fordybning. (Se iøvrigt Plan II Bakke, Skraaning, Skrænt, Dal). Blot ved at kaste Øjet paa et Korts Højdekurver faar man et umiddelbart Indtryk af Egnens Karakter. En større Samling omtrent paralleltløbende Kurver med svage Bøjninger gengiver store jævntskraanende Bakkesider. Løber en Del Kurver tæt sammen for derefter atter at fjærne sig fra hinanden, gengives derved Skraaninger, der efterhaanden paa en Stræk- ning gaar over til at blive en stejl Skrænt. Er Ter- rænet en Del bakket, fremkommer der ved Kurverne