Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

86 Vort Lands Opmaaling. ligesom Afskygninger paa Kortet, der er stærkere og svagere efter Jordsmonnets Stejlhed og Skraaningernes Størrelse. Til en rigtig Tydning af Kurverne bruger man Højdetallene, som findes spredt hist og her over Kortet. Men ogsaa herved er der en lille Nøgle, som giver den kyndige nogen Vejledning til at læse ret. Det, der volder størst Vanskelighed ved Kurverne, er at tyde de smaa i sig selv tilbageløbende Kurver, idet man ikke altid umiddelbart kan se, om en saadan Kurve gengiver en Forhøjning eller Fordybning i Terrænet. Nu er det imidlertid saa, al i de fleste Egne af vort Land findes der langt flere Smaa- bakker end Smaahuller, idet Terrænfordybningerne i Almindelighed har Udløb til en af Siderne. For at skelne dem fra hinanden har man paa Atlasbladene (se S. 66) givet Smaahullerne en særlig Betegnelse ved at skrive Højdetallet med til- hørende Prik paa selve Kurven, hvorimod de isolerede Smaabakker ikke faar noget Højdetal paa selve Kur- ven. Paa disse Kort gælder den Regel, at hvor en isoleret, i sig selv tilbageløbende Kurve omslutter Top- pen af en større Bakke, sættes der sædvanlig en Kote, ikke paa Kurven, men derimod paa selve Toppen inden for Kurven. Reglen for Atlasbladene er altsaa kortelig den: isolerede Kurver omkring et Hul kote- res altid paa selve Kurven, isolerede Kurver, der ikke er koterede, omslutter en Top. Paa Maälebordsbla- dene blev denne Regel derimod ikke gennemført, idet den Omstændighed, at hveranden Kurve er stiplet, gør det let uden denne Nøgle at tyde de isolerede Kurver. Med disse Forklaringer i frisk Minde indbyder vi Læserne til med os at foretage en lille Vandring