Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306

Forfatter: E. Prytz

År: 1914

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: kbhvn.

Sider: 93

UDK: 526

DOI: 10.48563/dtu-0000278

Pris 1 kr.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
10. Forklaring over Kortene. 87 paa Kortet Plan III, hvör Højdekurverne er gengivet med brunlig Farve, Søer, Damme og Vandløb med blaa. Dog vil vi først kaste et flygtigt Blik paa Kortet og orientere os lidt i Terrænet. Det, Øjet først falder paa, er Lyngby eller, som den ogsaa kaldes, »Kon- gens Lyngby«, med Sorgenfri Slot. Vi ser, at vi har for os en Sø, et Slot med Park og en stor, tætbygget Landsby, over 1000 m lang og med mange store og smaa Haver omkring Huse og Gaarde. Vi ser der- næst, at Terrænet er gennemskaaret fra Syd til Nord af et anseligt Vandløb — Møllea a —, at dette Vand- løb, der danner Afløb fra Lyngby Sø, kun har et svagt Fald, idet vi paa Lyngby Søs Vandspejl finder Koten 18 m og paa Fuglevad og Brede Mølledamme henholdsvis 17 og 15 m. Vi ser, at disse Damme er 100—150 m brede, at de langs Bredderne er bevoksede med Siv, og at man, foruden ad Jernbanen og Lande- vejen kan komme over Vanddraget paa 5 Sieder: ad Spangen ved Vandværket, to Broer ved Sorgenfri Park, ved Fuglevad og ved Brede. Vi ser dernæst, at Ter- rænet gennemskæres paa skraa af den brede Lande- vej, der i den nordlige Del har Træer paa Siderne, og som fører op forbi Sorgenfri Slot med dets udstrakte Parker og Haver. Endelig iagttager vi, at Terrænet hæver sig i en ret anselig, langsomt stigende Skraaning Øst og Nord for Lyngby, og at det højeste Punkt paa Kortet er Bakken 48 Nordøst for Byen. Vi vil da, efter saaledes i store Træk at have faaet Rede paa Egnen, begynde vor Vandring ved søndre Ende af Landevejen. Først følger vi denne et Stykke, passerer hen over Fæstningskanalen og drejer derpaa ad den første Vej, der gaar af til højre forbi Kirken og Kirkegaarden, som ved nærmere Eftersyn viser sig at ligge paa en lille isoleret 25 m høj Bakke.