Vort Lands Opmaaling
"Folkelæsning" aargang 1913, Nr. 306
Forfatter: E. Prytz
År: 1914
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: kbhvn.
Sider: 93
UDK: 526
DOI: 10.48563/dtu-0000278
Pris 1 kr.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10. Forklaring over Kortene.
87
paa Kortet Plan III, hvör Højdekurverne er gengivet
med brunlig Farve, Søer, Damme og Vandløb med blaa.
Dog vil vi først kaste et flygtigt Blik paa Kortet og
orientere os lidt i Terrænet. Det, Øjet først falder
paa, er Lyngby eller, som den ogsaa kaldes, »Kon-
gens Lyngby«, med Sorgenfri Slot. Vi ser, at vi har
for os en Sø, et Slot med Park og en stor, tætbygget
Landsby, over 1000 m lang og med mange store og
smaa Haver omkring Huse og Gaarde. Vi ser der-
næst, at Terrænet er gennemskaaret fra Syd til Nord
af et anseligt Vandløb — Møllea a —, at dette Vand-
løb, der danner Afløb fra Lyngby Sø, kun har et
svagt Fald, idet vi paa Lyngby Søs Vandspejl finder
Koten 18 m og paa Fuglevad og Brede Mølledamme
henholdsvis 17 og 15 m. Vi ser, at disse Damme er
100—150 m brede, at de langs Bredderne er bevoksede
med Siv, og at man, foruden ad Jernbanen og Lande-
vejen kan komme over Vanddraget paa 5 Sieder: ad
Spangen ved Vandværket, to Broer ved Sorgenfri Park,
ved Fuglevad og ved Brede. Vi ser dernæst, at Ter-
rænet gennemskæres paa skraa af den brede Lande-
vej, der i den nordlige Del har Træer paa Siderne, og
som fører op forbi Sorgenfri Slot med dets udstrakte
Parker og Haver. Endelig iagttager vi, at Terrænet
hæver sig i en ret anselig, langsomt stigende Skraaning
Øst og Nord for Lyngby, og at det højeste Punkt paa
Kortet er Bakken 48 Nordøst for Byen.
Vi vil da, efter saaledes i store Træk at have
faaet Rede paa Egnen, begynde vor Vandring ved
søndre Ende af Landevejen. Først følger vi denne et
Stykke, passerer hen over Fæstningskanalen og drejer
derpaa ad den første Vej, der gaar af til højre forbi
Kirken og Kirkegaarden, som ved nærmere Eftersyn
viser sig at ligge paa en lille isoleret 25 m høj Bakke.