Gæringsfysiologisk Teknik For Farmaceuter

17 ulige hurtig Kimene udvikle sig, hvorledes to eller flere Kolo- nier kan fremstaa tæt ved Siden af hinanden og i Løbet af nogle Dage voxe sammen til én. Undersøger man nu en saadan stor Koloni under Mikroskopet, vil man maaske ikke kunne se, at den stammer fra flere Celler; det kan f. Ex. være i Udseende temmelig ensartede Gærceller, som har aflejret sig sammen. Men med en saadan Koloni kan man ikke naa til noget exact Resultat; den vil ved et nøje Studium give saa forskellig- artede Billeder for de samme Prøver, at man ikke vil kunne faa en overensstemmende Beskrivelse af den. Og et ret betydeligt Studium vil da være spildt. Fundamentet for det gæringsfysiologiske Studium bliver derfor Encellekulturen. Men først gennem flere Stadier naaede man til den. De første saakaldte Renkulturer fremstillede Lister i 1878, idet han fortyndede en Bakteriekultur saa stærkt, at han kun fik Udvikling i enkelte Kolber med Næringsvædske, naar han til en Række Kolber satte lidt af Fortyndingen. Han gik da ud fra, at i de Kolber, hvor han fik Udvikling, havde han en Renkultur. Denne Listers Fremgangsmaade kaldes Fortyn- dingsmetoden. En Række Forskere arbejdede i Aarenes Løb videre, og man naaede et væsenlig Skridt frem, da Koch i 1883 gik over til at pode Fortyndingen i smeltet Næringsgelatine i Stedet for i Næringsvædske. Den smeltede Gelatine blev da hældt op paa Glasplader, og naar den var stivnet, blev Pladen hensat til Udvikling. Havde Fortyndingen da været passende, frem- kom der hist og her smaa Pletter — de foran omtalte Kolo- nier — af den Organisme, der var bleven fordelt i Gelatinen, og naar en saadan Koloni blev rystet op med Vand, og der 2