Gæringsfysiologisk Teknik For Farmaceuter
Forfatter: Niels Bendixen
År: 1902
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: København
Sider: 70
UDK: 663.1
En kortfattet vejledning for farmaceuter
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8. KAPITEL.
Antiseptik.
Det er foran vist, hvorledes man ved Sterilisering gør
Instrumenter og Apparater aseptiske, d. v. s. gør dem kimfri,
saa de, beskyttet mod Smitte fra Luften, vedblive uden videre
Foranstaltninger at være kimfri.
Antiseptiken derimod gaar ud paa at gennemtrænge et
Stof, et Væv eller lign, med et Middel, der, saalænge det ufor-
andret er til Stede, forhindrer at tilstedeværende eller senere
tilkommende Mikroorganismer kan udvikle sig.
Saadanne antiseptiske Midler kan virke paa to Maader:
De kan enten stanse paagældende Mikroorganismer i deres
Udvikling uden at dræbe dem, eller de kan virke ved at
dræbe saavel de forhaandenværende som efterhaanden til-
kommende Kim.
De sidstnævnte antiseptiske Midler er de værdifuldeste.
Idet de førstnævnte nemlig kun virke ved at være hæmmende for
Organismernes Væxt, vil der mulig efterhaanden ophobes en ret
betydelig Samling Kim, som i samme Øjeblik, det antiseptiske
Middel undergaar en Forandring og helt eller delvis mister sin
antiseptiske Evne, med større eller mindre Kraft vil kaste sig
over det Stof, Væv o. s. v., der er inficeret.
Men da Antiseptiken særlig spiller en Rolle i Lægeviden-