ForsideBøgerGæringsfysiologisk Teknik For Farmaceuter

Gæringsfysiologisk Teknik For Farmaceuter

Forfatter: Niels Bendixen

År: 1902

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: København

Sider: 70

UDK: 663.1

En kortfattet vejledning for farmaceuter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
67 flydende efterhaanden som den voxer nedad. 5) Miltbrand- bacillen. 6) Museseptikæmi. Foruden Væxtfænomenerne i Gelatine-Stikkulturer, be- nytter man ogsaa Udviklingsejendommelighederne paa Gela- tineplader til Bestemmelse. F. Ex. voxer Bact. typhi (Tyfusb.) ud til overordenlig tynde, gennemsigtige Hinder (Kolonier) med Perlemoderglands. Men det gør ogsaa en anden Tarmbakterie, den ovenfor omtalte Bact. coli. Foretager man nu imidlertid en Udsaaning af de to Bakterier paa en sur Kartoffeloverflade, voxer Bact. typhi hurtigt ud over hele Fladen, uden at man kan se denne undergaa anden Forandring end, at den bliver ubetydelig fnugget og lidt fugtig; Bact. coli forandrer derimod Kartoflens Overflade saaledes, at den ser ud, som var den gullakeret. Ogsaa rent kemiske Forhold kan anvendes til Artsad- skillelse; f. Ex. forgærer Bact. coli Mælkesukker til Mælkesyre og danner det exkrementlugtende Indol i Pepton; Bact. typhi forgærer ikke Mælkesukker og danner som Regel ikke Indol. Under Artsbeskrivelser i den systematiske Bakteriologi vil man finde anført de Ejendommeligheder overfor Væxtbund og kemiske Prøvemidler, der benyttes ved Artsbestemmelsen af phathogene Bakterier sammen med Dyreforsøget og Farvnings- methoderne. Disse sidste har til Formaal enten at farve Bakterierne med et Farvestof, som en Type optager eller afgiver lettere end andre lignende Typer, hvorved man faar et Reagens paa den, eller blot at farve de i det dyriske Væv vanskelig paa- viselige Bakterier med et Farvestof, som de ikke igen afgiver under en paafølgende Affarvning af selve Vævet; de blive