Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

88 VANDVÆRKETS UDVIKLING EFTER 1893 ældre, oprindelige Betonledning, der udmunder ved Nr. VIII, og som kun kunde føre en utilstrækkelig Vandmængde, maatte der bygges en helt ny Betonledning, udgaaende fra den nævnte Højdebeholder; men ved at føre Iltningshus i »Egebjergene«. denne Ledning langs Lav- ningerne dannet af Tippe- rup- og Kagsaa kunde den nye Højdebeholder lægges betydelig lavere end den ældre, og derved den Løfte- højde, som er fornøden for, at Vandet ved sin egen Vægt kan løbe til Byen, ind- skrænkes betydeligt, nem- lig 30 Fod, idet Bunden af den ny Betonledning begynder i Kote 70, me- dens den ældre begynder i Kote 100, ligesom Trykledningens Længde kunde forkortes med 2000 Fod. Sammen med den nye Højdebeholder i »Egebjergene« indrettedes et Iltnings- anlæg, hvor det oppumpede Vand udluftes, og det deri indeholdte opløste Jern bringes til Udskilning ved, at Vandet falder i tynde Straaler gennem en Højde af 5 Fod sam- tidig med, al der er sørget for, at del saa meget som muligt under Faldet udsættes for Luf- tens Paavirkning. Ledningen fra Søn- dersøanlæget, der paa den største Strækning har el ægformet Tværsnit paa 3x4 Fod, forenes læt foran Fæstningsenceillten Betonledningen over Sortevad Mose under Udførelsen. ved Islebro med den Be- tonledning, der fører Vandet fra Vandindvindingsanlægene i Kildedalen, og fortsættes derfra ind til Byen som en 4'/2 Fods cirkulæi Betonledning. Del oppumpede Vand fra Anlægene i Kildedalen iltes, i liveit 1 ilfælde delvis, paa hver enkelt Kildeplads, men da denne Iltning efter Forholdenes Natur kun