Københavns Vandværk 1859-1909 Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning
Forfatter: F. Øllgaard, H.A. Nielsen
År: 1909
Forlag: Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning
Sted: København
Udgave: Første udgave
Sider: 118
UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.
DOI: DOI
Eksemplarer: 2
Sponsor: Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
I Anledning af at Københavns Vandværk i indeværende Aar har bestaaet i 50 Aar, har Kommunalbestyrelsen vedtaget Udgivelsen af en historisk Beretning om Stadens Vandforsyning.
Nærværende Beretning er derefter bleven udarbejdet ved Vandværkets Foranstaltning. Det første Afsnit, »Om Københavns Vandforsyning indtil 1812«, er forfattet af Professor, Kredslæge H. A. Nielsen, de øvrige Afsnit af Direktør F. Øllgaard med Bistand af Ingeniørerne R. P. C. Larsen og H. W. Secher.
Københavns Vandværk, August 1909.
Noter
Sed posuere consectetur est at lobortis. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper.
VANDVÆRKETS UDVIKLING EFTER 1893
89
kan blive mindre fuldstændig og for desuden at tilføre Luft til det Vand, der
fremkommer ved Overløb, blev der paa Betonledningen udfor Kildeplads Nr. X
(ved Islebro) yderligere bygget et mindre Iltningsanlæg.
Tilførselsledningerne for Vandel fra Kilderne og Søndersøanlæget til
Værkerne i Byen omfatter for Tiden ca. 5 Mil lukket Betonledning og ca.
1I2 Mil Jernledninger.
Vandværksanlægene ved Søndersø holdes uafbrudt i Gang i alle Døgnels
24 Timer hele Aaret rundt. Der kan derfra daglig fremskaffes henimod
175 000 Tdr. Kildevand pr. Døgn og ca. 62 Millioner Tdr. aarligt. For al
holde de enkelte Boringers Vandføring vedlige, maa disse af og til udskylles,
hvortil i de senere Aar er anvendt den tidligere nævnte Udskylningsmetode
ved Gennemblæsning med komprimeret Luft.
3) Kildevandsanlæget i Lille Vejleaadalen (Thorsbroværket).
Efter at man i 1893 var gaaet over til udelukkende at forsyne Byen med
Kildevand, blev del med del voksende Folketal og den samtidige Tiltagen al
Vandforbruget pr. Individ snart nødvendigt at forberede Udførelsen af nye
Vandindvindingsanlæg. Allerede ved de første Vandvæiksanlæg i 1850 60
havde man Opmærksomheden henvendt paa de righoldige vandførende Lag i
Egnen omkring Lille Vejleaa, hvis Tilstedeværelse dels fremgik af liere natur-
lige Kilder og dels var konstateret ved den i Taastrup Valby udførte artesiske
Boring. Betingelser for Vandindvinding i større Udstrækning nærmere ved
Byen ud over de Udvidelser, der kunde foretages ved de alt eksisterende Anlæg,
fandtes ifølge de geologiske og hydrologiske Undersøgelser ikke, og det var
derfor naturligt nærmere at undersøge Mulighederne for Udførelsen af nye Vand-
indvindingsanlæg i denne Egn. I 1897-98 udførtes derfor langs med og i Om-
egnen af Lille Vejleaa en Række Boringer, der tilfulde bekræftede de Lidligere
Antagelser om Egnens Vandrigdom, og paa Grundlag af de herved indvundne
Oplysninger erhvervedes i 1899 ialt 7 Arealer med en samlet Størrelse af
25,6 Tdr. Land i Vandindvindingsøjemed, dels langs selve Lille A ejleaa dels i
nogen Afstand til begge Sider af denne. Allerede tidligere, i 1896, var Pile
Vandmølle med et Jordtilliggende af ca. 56 Tdr. Land købt, ligeledes med
Vandindvinding for Øje, og i 1903 købtes yderligere Thorslunde Vandmølle
med en tilhørende Engstrækning paa ca. 13 Tdr. Land, grænsende op til
et i 1899 ved Thorsbro erhvervel Areal. For at komme til Kundskab
om, hvor store Vandmængder der kunde paaregnes fremskaffet fra de er-
hvervede Arealer, udførtes i 1904 Prøvepumpninger paa disse i Forbindelse
med nye Undersøgelsesboringer, der gav til Resultat, at der antagelig vilde
kunne fremskaffes 200 a 250 000 Tdr. Vand pr. Døgn fra den paagældende
Egn. Navnlig viste Arealerne ved Thorsbro og Solhøj Huse sig fortrinlig
egnede til Vandindvindingsanlæg, idet liere af de paa disse Pladser udførte